Tidligere projektdirektør efterlyser ny kurs for nationalgalleriet
Det var et vigtigt skridt for udviklingen af Grønlands kunstscene, da bestyrelsen bag Grønlands Nationalgalleri for Kunst i november sidste år kunne annoncere, at den første projektdirektør var ansat.
Stillingen gik til den mangeårige leder af Nuuk Kunstmuseum, Nivi Christensen.
Men efter godt syv måneder på posten vendte hun i maj tilbage til jobbet som museumsleder. Hverken Nivi Christensen eller bestyrelsesformand Kristine Kreutzmann ønsker at kommentere beslutningen.
Til gengæld efterlyser Nivi Christensen en bredere debat om, hvad ambitionen med et nationalgalleri egentlig er.
- Det er vigtigt for udviklingen af grønlandsk kunst, at vi har stærke kulturinstitutioner. Vi står med en stor opgave i at bygge bro mellem fortid og fremtid og gøre opmærksom på, at vi befinder os et sted midt imellem. Her spiller kunsten en helt central rolle, siger hun.
Hun tvivler dog på, at projektet kan realiseres i sin nuværende form.
- Jeg har svært ved at se nationalgalleriet blive en realitet, sådan som projektet ser ud i dag. Verden omkring os er løbet fra den model, der ligger nu.
Mere end en bygning
Nivi Christensen har beskæftiget sig med idéen om et nationalgalleri næsten lige så længe, som projektet har eksisteret.
Siden hun begyndte at læse kunsthistorie i 2007, har hun drømt om en dag at arbejde med et grønlandsk nationalgalleri. I 2013 skrev hun speciale om emnet.
Derfor var det naturligt for hende at søge stillingen som projektdirektør, da muligheden opstod.
Drømmen om et nationalgalleri har hun ikke opgivet. Men efter hendes opfattelse mangler projektet fortsat svar på en række grundlæggende spørgsmål: Hvem er galleriet til for? Hvilken kunst skal indsamles? Og hvordan skal institutionen se ud?
- For mig er det største problem stadig, at samtalen handler om en bygning og ikke om alt det, et nationalgalleri kan. Det ligger mit hjerte meget nært, hvordan vi udvikler kunstfeltet, styrker de grønlandske kunstnere, styrker forståelsen af grønlandsk kunst og skriver den grønlandske kunsthistorie. Der er nemlig skrevet meget lidt om grønlandsk kunst.
Hun mener, at netop de ambitioner fylder alt for lidt i det materiale, som bestyrelsen har offentliggjort.
- Alt det arbejde fylder meget lidt i det materiale, der ligger fra bestyrelsen og nationalgalleriet.
Nivi Christensen stiller blandt andet spørgsmål ved, om nationalgalleriet nødvendigvis skal være en stor bygning i Nuuk.
Hun peger på Sápmi som et eksempel. Her findes der ikke et traditionelt udstillingssted. I stedet fungerer institutionen som et magasin, der udlåner samiske værker til store internationale museer.
- Noget af det, der kom frem i forbindelse med mit speciale, var, at flere kunstnere faktisk ønsker institutioner, der er mere flydende. Det kunne eksempelvis være en båd, der sejler langs kysten, og på den måde bliver et nationalt udstillingsrum.
- Kan vi skabe fleksible strukturer, hvor udstillinger sendes rundt i containere langs kysten? Hvordan kan vi tænke det anderledes?
Projektet lever videre
Fonden bag nationalgalleriet har arbejdet for projektet i mere end 20 år.
I 2024 lød ambitionen, at de sidste 100 millioner kroner skulle samles ind, så byggeriet kunne begynde.
To år senere er første spadestik endnu ikke taget.
Ifølge bestyrelsesformand Kristine Kreutzmann er projektet dog fortsat under udvikling.
I 2025 overtog hun posten som formand efter den tidligere IA-politiker Josef Motzfeldt.
- Vi har netop etableret et kontor til nationalgalleriet i Nuuk, indtil bygningen står færdig. Her kan kunstnersammenslutningen Kimik også benytte faciliteterne. Det har været vigtigt for os at få den mulighed, siger hun.
Der mangler fortsat at blive rejst omkring 150 millioner kroner, før byggeriet kan gå i gang.
Til gengæld ligger den arkitektoniske vision fast. For 16 år siden udskrev fonden en arkitektkonkurrence, som blev vundet af det danske firma Bjarke Ingels Group. Ambitionen er fortsat, at tegnestuen skal stå bag byggeriet.
Nivi Christensen mener dog, at grønlandske arkitekter bør spille en langt større rolle - hvis det da skal være i form af et stort galleri.
- Jeg synes, projektet mangler lokal forankring. Grønlandske arkitekter bør være en del af et så stort prestigeprojekt i en grønlandsk kontekst.
Derimod ser Kristine Kreutzmann stor potentiale i de visioner, der er for bygningen nu.
- Bygningen er fantastisk og vil være med til at sætte nationalgalleriet på verdenskortet.
Hun fortæller samtidig, at bestyrelsen undersøger mulighederne for at inddrage grønlandske materialer i byggeriet.
- Vi taler blandt andet om, om vi kan bruge gletsjermel, som er meget miljøvenligt, eller blåmuslingeskaller som en del af betonen i bygningens ydre.
Hvem er galleriet til?
Kristine Kreutzmann, hvorfor skal nationalgalleriet ligge i Nuuk?
- Det er her, vi har kunstskolen og de fleste kunstnere. Det er også her, ønsket om et nationalgalleri er størst.
Er bestyrelsen åben for at gentænke projektet, så resten af landet også får større gavn af kunsten?
- Vi er i gang med at udarbejde en ny strategiplan og opdatere projektet, og det er noget, vi taler om. Man kan eksempelvis lave vandreudstillinger, så kunsten bliver mere tilgængelig i resten af landet. Det vil jeg meget gerne arbejde for.
På kritikken fra Nivi Christensen svarer Kristine Kreutzmann, at bestyrelsen gennem årene har forholdt sig til netop de spørgsmål.
Samtidig påpeger hun også, at den grønlandske tegnestue TNT Nuuk, der i dag hedder Pilu tegnestue, evaluerede projektet sammen med Bjarke Ingels Group i 2023.
- Vi har hele tiden vidst, hvem projektet er til for. Det er for os, kalaallit, vores kunst, vores historie, vores fremtid, vores identitet og vores børn og unge. Det skal give stolthed over vores baggrund, siger hun og fortsætter:
- Det har aldrig kun handlet om bygningen. Projektet begyndte med kunsten, og vi har brug for et nationalgalleri, fordi de grønlandske kunstsamlinger mangler et hjem.
Sikre kunsten
Selvom Nivi Christensen ikke længere står i spidsen for projektet, arbejder hun fortsat med nogle af de samme ambitioner fra Nuuk Kunstmuseum.
Museet forsøger at sikre grønlandske værker, som på sigt kan indgå i nationalgalleriets samling. Men der mangler en bredere indsats, mener hun.
I dag findes der ingen national strategi for indkøb af grønlandsk kunst.
- Nuuk Kunstmuseum er for lille. Vores magasiner er for små, og vi har ikke et stort indkøbsbudget. Derfor er både museet og Grønland som helhed bagud, når det gælder indkøb af grønlandsk kunst.
Hun understreger samtidig, at et nationalgalleri ikke er den eneste løsning.
- Der burde være et indkøbsudvalg med en statslig bevilling hvert år, så nogen har ansvaret for at opbygge en samling. I Danmark skifter medlemmerne løbende, så man over tid får en mere repræsentativ samling.
Hvilke konsekvenser kan det få, hvis Grønland ikke følger med?
- Grønlandsk kunst bliver mere og mere eftertragtet, og værkerne bliver dyrere. Risikoen er, at de ender på udenlandske institutioner i stedet for vores egne, så vi ikke længere kan opleve dem i Grønland, siger Nivi Christensen.
