Lisbeth Nedergaard oplyser, at de mange Spies-rejsende, der nu er strandet i udlandet og ikke kan komme hjem mandag, skal afvente, at de bliver kontaktet af Spies.Foto: Jaime Reina/AFP/Ritzau Scanpix

Thomas Cook-fly i Skandinavien er aflyst efter kollaps

1400 passagerer til og fra Kastrup bliver mandag påvirket af Thomas Cook-kollaps, siger pressechef for Spies.

Rejsegiganten Thomas Cooks skandinaviske afdeling må indstille flytrafikken fra mandag morgen efter moderselskabets konkursbegæring.

Det skriver Thomas Cook Airlines Scandinavia i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunikationschef Lisbeth Nedergaard bliver omkring 1400 passagerer til og fra Kastrup mandag påvirket. Langt de fleste er Spies-rejsende, oplyser Lisbeth Nedergaard.

Ifølge en oversigt over flyafgange på København Lufthavns hjemmeside er et fly klokken 07.00 til Funchal i Portugal den første aflyste afgang.

Thomas Cook har også en rejse til Larnaca i Cypern klokken 18.00.

Lisbeth Nedergaard oplyser, at de mange Spies-rejsende, der nu er strandet i udlandet og ikke kan komme hjem mandag, skal afvente, at de bliver kontaktet af Spies.

Betalingsstandsning

Hun kan ikke love, at de vil kunne komme hjem mandag.

Administrerende direktør i Thomas Cook Airlines Scandinavia, Per Knudsen, beklager dybt, efter at det britiske moderselskab Thomas Cook natten til mandag indgav en konkursbegæring.

- Jeg beklager dybt den opståede situation og de konsekvenser, den får for vores mange tilfredse kunder og trofaste medarbejdere i Thomas Cook Airlines Scandinavia, siger Per Knudsen i en pressemeddelelse.

- Vi har opnået mange priser for vores gode kundeservice, men desværre er perspektiverne for fortsat drift ikke til stede.

Moderselskabet oplyste i en pressemeddelelse tidligere på natten, at det er gået i betalingsstandsning med "omgående virkning".

Selskabet, der i Danmark ejer Spies, har gennem længere tid været i økonomiske problemer.

Det havde et akut behov for at få tilført et beløb svarende til cirka 1,4 milliarder danske kroner, hvis det skulle fortsætte driften.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt