Telefonlinjerne til sygehuset i Sisimiut er ustabile

Et servernedbrud har fredag morgen ramt sygehuset i Sisimiut. Det har gjort telefonlinjerne ustabile. Blandt andet er ambulancetelefonen ramt. Opdateret... Sisimiut Sygehus oplyser fredag eftermiddag at telefonerne virker næsten normalt igen
Foto © : Karolina Kabat/Flickr Creative Commons
14. december 2018 09:39

Telefonsystemerne og journalerne på sygehuset i Sisimiut er fredag ramt af et servernedbrud.

Det betyder, at der kan være problemer med at få kontakt til sundhedsvæsnet i Sisimiut. Det gælder blandt andet ambulancetelefonen.

Hvis der er problemer med at få kontakt til sygehuset, kan man bruge akutnummeret 53 29 17.

Sundhedsvæsnet skriver, at det kune vil være muligt at bestille tid til akutte henvendelser. Men at allerede planlagte tider bliver fastholdt. Der kan dog være ekstra ventetid.

Sundhedsvæsenet beklager problemet og arbejder på at få løst fejlen hurtigst muligt.