Tekle Ghebrelul var indtil sommeren 2017 landstræner for KAKs herrelandshold, men han blev fyret af et flertal i forbundets daværende bestyrelse.Foto: KNR

Tekle Ghebrelul er tilbage i den grønlandske fodboldverden

Tekle Ghebrelul ansættes som assisterende landstræner for futsal-landstræner, René Olsen. Det oplyser KAK.

- Det er med glæde, at KAK igen får tilknyttet Tekle Ghebrelul til herrelandsholdet, lyder det fra Grønlands Boldspil Union, KAK.

KAK opruster dermed trænertruppen med endnu en træner med futsal UEFA B uddannelse. Med ansættelsen er Ghebrelul tilbage i grønlandsk fodbold to år efter, at han blev fyret som fodboldlandstræner.

LÆS OGSÅ Tekle Ghebrelul flytter til Sverige

- Det er vigtigt for os at have et stærkt trænerteam med erfaring og uddannelse på højt niveau. Det får vi med ansættelse af Tekle, som har en særlig tilknytning til Grønland, og som også har en stor aktie i KAK's futsal udvikling frem til i dag. Han var derfor det naturlige valg til en del af trænerteamet, udtaler John Thorsen, formand i KAK, i en pressemeddelelse.

Videreudvikle talenterne
Ghebrelul er glad for at være en del af landsholdet igen:

- Jeg glæder mig til at få arbejdshandskerne på og bidrage med den internationale erfaring, som jeg har tilegnet mig i mellemtiden. Jeg glæder mig til at kunne arbejde på at videreudvikle både spillerne, klubberne og talenter i hele landet, fortæller Tekle Ghebrelul.

LÆS OGSÅ Landsholdsspillere raser over Tekle-fyring

Han bor i øjeblikket i Örebro i Sverige, hvor han er cheftræner for ÖSKs SFL futsal ligahold i den højeste division.

Tekle Ghebrelul var indtil sommeren 2017 landstræner for KAKs herrelandshold, men han blev fyret af et flertal i KAKs daværende bestyrelse. Fyringen førte til protester fra en stor del af spillerne på landsholdet, og formanden for forbundet John Thorsen trak sig også fra sin post i protest over fyringen.

John Thorsen vendte senere på året tilbage til posten som formand.

LÆS OGSÅ GBU-formand trækker sig efter landstrænerfyring

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt