- Jeg er virkelig stolt over, at jeg kunne løfte mere end alle de stærke mænd i Danmark.
Det siger Taatsiaq Gabrielsen, der i weekenden løftede 380 kilo, til KNR.
Det gjorde han under styrkekonkurrencen DFSA Max Power, som blev holdt i Svendborg i Danmark i weekenden.
Taatsiaq Gabrielsen deltog i vægtklassen 105 kilo. Og i den vægtklasse er 380 kilo det tungeste, en mand nogensinde har løftet til en konkurrence i Danmark.
Dermed er Taatsiaq Gabrielsen både danmarksmester og har rekorden i Danmark.
- Det var fedt. Hele min familie var der for at støtte mig, og jeg er rigtig glad for at have præsteret så flot, siger han.
Han har også vundet en stærkmandskonkurrence i Ilulissat 5. november, da han løftede 375 kilo.
LÆS OGSÅ Juulunnguaq Vetterlain fra Ilulissat er Greenland Strongest
- Jeg har fået en ny træner kort inden konkurrencen. Jeg har lige været med til konkurrencen i Ilulissat, hvor min træner har trænet mig i, hvordan jeg skal forberede mig, og hvordan jeg skal løfte, siger Taatsiaq Gabrielsen.
Så han følte sig ganske kort forberedt inden konkurrencen i Svendborg i lørdags.
- Jeg forestillede mig, at jeg skulle give den alt, hvad jeg havde, siger han til KNR.
Selvom han allerede har slået rekorden, skal han træne op til at kunne løfte endnu tungere. Og han er sikker på, at han kan slå sin egen rekord igen.
- Min plan er kunne løfte tungere, uden at jeg selv bliver tungere, siger han.