Strygerorkestre samles i ny forening

En ny forening så dagens lys fredag den 23. november, da landets første forening for strygerorkestre blev stiftet.
Foto © : Steve Snodgrass/Flickr Creative Commons
Skrevet af Mads Lynge
27. november 2018 10:11

Foreningens navn er Nunatta Agiartartoqatigiivi, Grønlands strygerorkester.

I Grønland er der tre byer med strygersammenspil og orkester, skriver den ny forening i en pressemeddelelse. Nuuk, Uummannaq og Maniitsoq har nemlig strygerorkestre i dag.

Medlemmerne i den nye bestyrelse:
Formand: Dorte Vangsø Simonsen, Maniitsoq
Næstformand: Hanne Saandvig Immanuelsen, Nuuk
Kasserer: Michael Schluchtmann, Nuuk
Menigt bestyrelsesmedlem: Sofia Hernandex, Uummannaq
1.suppleant: Ida Mortensen, Maniitsoq
2.suppleant: Ane Lyberth, Manitsoq

- Alle, der ønsker at støtte foreningens arbejde kan blive medlem, uanset hvor man bor. Aktive medlemmer er børn, unge og voksne, der spiller strygerinstrumenter violin, viola, cello og kontrabas, skriver foreningen.

Foreningen vil støtte muligheden for at videreudvikle undervisning af strygere, rejser og honorar til lærere, udveksling mellem medlemsbyerne for både lærere og elever, kurser og projekter for medlemmerne.

Foreningens indtjening er fondsbaseret, og for 100 kroner pr. år, kan en familie blive medlem, mens det for enkeltpersoner koster 50 kroner pr. år.