Strømafbrydelse i Ilulissat: Nukissiorfiit arbejder på sagen

Fredag morgen blev Ilulissat ramt af strømafbrydelse og Nukissiorfiit forsøger at finde årsagen.
Foto © : Nukissiorfiit
26. november 2021 12:30

Det har været en travl uge for Nukissiorfiit.

Først var der strømafbrydelse i Nuuk onsdag. Nu er der også strømafbrydelse i Ilulissat.

Fredag morgen blev den nordgrønlandske by ramt af strømafbrydelse, og ved middagstid var der stadig udfordringer for forsyningsselskabet at få gang i strømmen igen.

Nukissiorfiit skriver på Facebook, at de arbejder på at finde årsagen til strømafbrydelsen.

Det har ikke været muligt for KNR at få en kommentar på strømafbrydelsen.

Udover strømafbrydelser i Nuuk og Ilulissat, så oplevede folk i Qaqortoq en strømafbrydelse i en times tid torsdag.