Store sprogproblemer i retsvæsenet

Mange af de personer, som i Grønlands stilles for en dommer, siger, at de godt kan forstå og tale dansk. Men når de skal aflægge forklaring i retten kommer deres sprogkundskaber ofte til kort. Det forklarer landsdommer Søren Søndergård Hansen.

Han er ærgerlig over, at en Højesteretskendelse i 20009 slog fast, at politimesterembedet i Grønland ikke er forpligtet til skriftligt at oversætte anklageskrifter til grønlandsk, hvis bare den tiltalte forstår dansk, eller hvis der gives en mundtlig oversættelse.

Praksis i dag hos anklagemyndigheden er, at en anklaget får mulighed for at krydse af, om der ønskes en skriftlig oversættelse til grønlandsk. Og det ønske bliver altid fulgt, siger vicepolitimester Morten Nielsen.

- Mit indtryk er, at vi faktisk er ret gode, så vi i forvejen sikrer os, at et anklageskrift forkyndes på et sprog, som den tiltalte forstår, siger han.

Så I deler ikke Landsrettens bekymring for, at folk kan finde på at sige at de forstår mere end de gør i virkeligheden? 

- Jeg har den opfattelse, at hvis folk ønsker at få et anklageskrift oversat, så skal de nok gøre opmærksom på det. Ellers får de jo en forsvarer i de fleste tilfælde, som gør opmærksom på det, siger Morten Nielsen.

Efter anbefaling fra den grønlandske retsvæsenskommission blev der i 2001 oprettet to ekstra tolkestillinger ved politiet. Men den ene af de to stillinger er i dag omdannet til en kontorstilling.

- Det har undret os en del i domstolene, siger Søren Søndergård Hansen.

Politiet oplyser, at man i sin tid omdannede den ene stilling, fordi der ikke var opgaver nok til at fuldtidsbeskæftige to tolke.

Den grønlandske retsvæsenskommission pegede i sin betænkning på, at det er vigtigt at den anklagede i en sag fuldt ud forstår, hvad der sker i sagen. Men samtidig stillede kommissionen sig ligesom Højesteret tilfreds med, at anklageskrifter bliver skrevet på dansk, hvis bare den tiltalte forstår sproget.