Stor fremgang på hotellerne i højsæsonen

Der er blevet skiftet betræk, gjort rent og lagt et lille stykke chokolade på hovedpuden i et rekordstort omfang her i landet.
Foto © : Aske Martinus
Skrevet af Jonas Fievé
08. november 2017 13:52
Versionist Connie Fontain

Landets hoteller har nemlig oplevet en kraftig stigning i antallet af overnattende gæster i højsæsonen. Det viser nye tal fra Grønlands Statistik.

LÆS OGSÅ Flere overnatninger på landets hoteller

Sammenlignet med samme periode sidste år, har hotellerne i tredje kvartal af 2017 oplevet en stigning i antallet af gæster på lige omkring 13 procent.

Mens udenlandske turister stod for størstedelen af hotelovernatninger med lige i omegnen af 25.000, så stod vi her i landet for de restende 18.810 overnatninger på landets hoteller i tredje kvartal af 2017.

LÆS OGSÅ Tørstige turister sender alkoholsalget i vejret