Stor forskel i genhusningsboliger: Kan være uden el

Kvaliteten på genhusningsboliger i Grønland er meget svingende og afgøres blandt andet af, hvilket boligselskab som administrerer dem.

Eksempelvis anser Iserit A/S ikke el som en nødvendighed, mens INI A/S gør. Det er en uholdbar situation, mener Sara Olsvig, der er formand for Rådet for Menneskerettigheder i Grønland.

LÆS OGSÅ Rapport: Børnefamilier risikerer genhusning med misbrugere

- Der skal være el, vand og varme, men også bad og toilet. Det skyldes, at vi taler om en menneskerettighed, der hænger sammen med de enkelte personers ret til et liv i tryghed og værdighed, siger hun.

Udtalelsen kommer efter, at rådet har gransket de generelle boligforhold i Grønland og fremlagt en række konkrete råd til Naalakkersuisut i rapporten "Retten Til Bolig", der udkom i denne uge.

Det halter nemlig på flere fronter omkring menneskerettighederne og boligforholdene, som KNR blandt andet kunne fortælle i går.

Behov for at styrke ældreområdet

Et andet sted, hvor der skal gøres mere for at sikre borgernes ret til et trygt liv, er ældreområdet.

I flere bygder og mindre byer er der ingen eller mangel på tilstrækkelige ældreboliger, så ældre borgere til sidst kan være nødsaget til at flytte langt væk fra deres familie og hjemby.

- Det er en reel udfordring, og det er en indgribende situation for ens tryghed at væres tvunget til at flytte fra ens netværk, når man er ældre, siger Sara Olsvig.

LÆS OGSÅ Nye højhuse til Aasiaat: Der skal bygges 60 nye boliger

Ifølge hende gælder det om at tage fat på problematikken så hurtigt som muligt, da demografiske fremskrivninger viser, at vi bliver flere og flere ældre borgere. Ifølge tal fra Naalakkersuisut vil antallet af ældre på mere end 65 år vokse med 49 procent fra 2020 til 2040 og ende på 7303 personer.

Du kan læse hele rapporten her.