Statsminister Mette Frederiksen mener, at hun har levet op til sit valgløfte fra 2019 om, at Grønland og Færøerne skal have mere at sige i udenrigspolitikken.Foto: KNR

Statsministeren: Grønland har fået mere at skulle have sagt i udenrigspolitikken

Grønland er blevet mere inddraget i udenrigspolitikken siden 2019, mener Mette Frederiksen. Hun er parat til at gå længere – inden for grundloven. En ekspert er til dels også enig i statsministerens vurdering.

Grønland, Danmark og Færøerne har fået et fast sted til at drøfte udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

- Det mest banebrydende eller tydeligste initiativ, der er taget, er det stående kontaktudvalg, som nu er blevet etableret mellem Færøerne, Grønland og Danmark. Vi mødes fast.

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med KNR, da hun bliver spurgt til, hvor Grønland har fået mere at skulle have sagt i udenrigspolitikken under hendes regeringsperiode.

Det lovede hun nemlig før valget til Folketinget i 2019. I et interview til KNR sagde Mette Frederiksen dengang:

- Når jeg hører, at det er et stærkt ønske at tale med en stærkere stemme på det udenrigspolitiske, så synes jeg jo, at det rigtige vil være at sige: ’Lad os sætte os ned og se: Kan vi skaffe os noget mere albuerum blandt andet på nogen af de områder, hvor vi ikke nødvendigvis er helt enige?'

Hun pegede også på, at Grønland og Færøerne skulle have større selvbestemmelse på landenes udenrigspolitik.

- Det kan jo ikke nytte noget, at man sidder i København og vurderer, hvad der er vigtigt for Grønland og Færøerne, sagde Mette Frederiksen i 2019.

Faste møder og deltagelse i klimatopmøde

Og Grønland har fået mere albuerum i udenrigspolitikken, mener statsministeren.

Frem for alt ved at oprette det såkaldte Kontaktudvalg. Her mødes repræsentanter fra Naalakkersuisut, landsstyret på Færøerne og den danske regering for at drøfte emner og strategier inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Foreløbig har der været holdt to møder i udvalget, ét i Danmark og ét på Færøerne.

- Det giver en hel anden mulighed for at tilrettelægge udenrigspolitikken i respekt for hinanden. Det vil sige tage nogle af diskussionerne og finde afvejningerne, inden der er beslutninger, der skal føres ud i livet, siger Mette Frederiksen til KNR.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut skal til stor klimakonference i Skotland

Hun nævner også FN’s klimakonference, COP26, i Glasgow i Skotland som et eksempel på, at Grønland her var mere fremtræden i rigsfællesskabets udenrigspolitik, fordi Danmark, Færøerne og Grønland sammen deltog.

- Det tror jeg faktisk ikke er sket før, siger Mette Frederiksen.

Hun mener også, at Grønland er langt mere inddraget, når det handler om forsvaret af kongeriget.

- Når det gælder forsvarspolitikken, som jo er rykket meget, meget tættere på i den daglige politiske diskussion, er der et helt, helt andet samarbejde, end der var før, siger Mette Frederiksen.

Ekspert: Grønland har fået mere indflydelse - i nogle situationer

Og statsministeren har til dels indfriet sin løfte fra dengang.

Det vurderer Rasmus Leander, der er Adjunkt for Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi på Grønlands Universitet og leder af Nasiffik, som er Centeret for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik.

- Til dels fordi, at der er blevet oprettet et Kontaktudvalg. Grønland har været involveret i både udenrigs- og forsvarspolitiske processer, siger Rasmus Leander. 

Men der er stadig situationer, hvor Danmark handler alene og uden at inddrage Grønland.

For eksempel da Danmark kom med en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi i år, hvor Grønland ikke følte sig hørt.

- Så hen ad vejen er der en styrket proces og inddragelse af Grønland, men vi bliver ved med at finde de her situationer, hvor konflikterne mellem København og Nuuk blusser op. Så man kan sige, at alt er ikke fryd og gammen, siger Rasmus Leander.

Vetoret skal afklares af jurister

Men Grønland bør have endnu mere at skulle have sagt i udenrigspolitikken, mener flere partier.

IA stiller for eksempel som krav til en ny regering i Danmark, at Grønland skal have vetoret i udenrigspolitiske sager, der handler om Grønland.

Som alle tidligere danske statsministre henviser Mette Frederiksen til grundloven, når snakken falder på, hvor langt man kan gå i forhold til at give Grønland eller Færøerne mere selvbestemmelse i udenrigspolitikken.

I grundlovens paragraf 19 står nemlig, at Folketinget bestemmer kongerigets udenrigspolitk.

- Helt generelt, når vi tilrettelægger udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skal det ske i respekt for grundloven, siger Mette Frederiksen og tilføjer, at før drøftelser om vetoret for Grønland overhovedet kan komme på tale, skal eksperter i grundloven først og fremmest vurdere det.

- Det lyder umiddelbart som om, der er nogle ting, der i hvert fald vil skulle afklares i forhold til det forslag, siger Mette Frederiksen til KNR.

KNR har også henvendt sig for et interview med formanden for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, formanden for Konservative Folkeparti Søren Pape-Poulsen og formanden for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, for et interview om valgets temaer i Grønland. De har alle takket nej til interviews.