Statsminister maner valgrygter i jorden

Den danske regering har ikke tænkt sig at udskrive valg til Folketinget før til næste år.
Foto © : Simon Uldum/KNR
Skrevet af Karsten Sommer
17. august 2018 09:43

- Det nuværende samarbejde mellem partierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance fungerer godt og vi vil gå til valg på at fortsætte den nuværende regeringskonstellation, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag ved partiet Venstres sommergruppemøde.

Og hvad angår tidspunktet for afholdelse af valget, så bliver det ikke før efter nytår.

- Regeringen fungerer og fungerer godt, siger Løkke og understreger, at alle spekulationerne om valg og regeringsdannelser først bliver aktuelt til næste år.

Der skal allersenest afholdes valg i Danmark den 17. juni 2019.