Splittede meninger om anbefaling af ny alkoholpolitik
Naalakkersuisut for Børn og Unge Mads Pedersen (IA), samt for Sundhed- og personer med Handicap Anna Wangenheim (D) ønsker en anden og strammere alkoholpolitik i Grønland. Her er de kommet med 18 anbefalinger til sådan en.
Nogle af anbefalingerne lyder blandt andet, at aldersgrænsen skal hæves fra 18 år til 21 år, at man ikke længere skal kunne købe alkohol om lørdagen, og så er det også en anbefaling, at det bliver dyre at købe alkohol.
Hvis man spørger borgerne, er der både fordele og ulemper ved naalakksersuisuts nye anbefalinger til alkoholpolitikken.
Aqqalunnguaq Olsen mener, at det er en god ide at hæve aldersgrænsen på salg og udskænkning af alkohol.
- Selvom der ikke er noget galt i at købe alkohol, når man er 18 år, er nemt for dem at købe alkohol, siger han.
Han mener også, at det vil være godt for alle, hvis man ikke længere kan købe alkohol om lørdagen.
- Flere får muligheden for, at slappe af i weekenden, siger han.
Aqqalunnguaq Olsen mener også, at prisstigninger vil være til gavn for befolkningen.
- Jeg synes, det er godt, hvis priser på øl, vin og stærkt alkohol stiger, det kan være til gavn for familier med børn, så de kan spare penge på alkohol, siger han
Aqqalunnguaq Olsen håber på, at de nye anbefalinger vil hjælpe, men han kan godt forstå, hvis der er nogen som er uenige.
- Og de skal også være med til at træffe beslutning, siger han.
En anden holdning har Ane Lundblad, som KNR også har snakket med.
Hun er ikke helt enig i, at aldersgrænsen skal hæves.
- Det er ellers sjovt, at man som 18-årig prøver lidt af med alkohol, siger hun.
Hun er også imod at lukke for alkohol om lørdagen. Ane Lundblad mener, at unge vil bliver tiltrukket af alkohol, som følge af strammere regler og øget opmærksomhed.
- Ligesom dengang de dækkede for alkohol i butikkerne, så begyndte de unge at lære, hvad alkohol er, siger hun.
Ane Lundblad mener, at begrænsning af alkohol er en fejl, og at misbrugere alligevel kommer til at finde en anden udvej.
Marie Regine Kruse har ikke noget imod hvis aldersgrænsen skal hæves.
- Jeg synes, at man stadig er for ung, hvis man køber alkohol som 18 årig, siger hun.
Hun synes, at det er fint, hvis alkoholsalg lukkes om lørdagen, så folk får lov til at slappe af i fritiden.