- Det er vigtigt, at alle os, der i livet har haft de vilkår, får en undskyldning og en erstatning, siger Inge Thomassen.Foto: Privat

Spiraloffer om ministerbesøg fra Danmark: En undskyldning vil betyde meget

Inge Thomassen fik opsat spiral uden sit samtykke. Nu håber hun, at sundhedsminister Magnus Heunickes besøge i Grønland fører til en erstatning og en undskyldning.

- Jeg håber bare på, at der bliver gjort noget også på vegne af de andre kvinder. Jeg håber virkelig, at der bliver gjort noget.

Sådan siger 61-årige Inge Thomassen fra Kangerlussuaq om sundhedsminister Magnus Heunickes besøg i Grønland, hvor han skal drøfte den såkaldte spiralsag med naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA).

Inge Thomassen er selv offer for spiralkampagnen.

LÆS OGSÅ Inge Thomassen: Jeg fik også spiral uden at vide det. Og den gjorde mig steril

Da hun var 17 år, blev hun gravid, og hendes forældre bad hende om at få en abort. Efter aborten havde hun vedvarende smerter i underlivet, men ifølge lægen var der ikke noget galt med hende.

Hun vidste det ikke på det tidspunkt, men hun var i den forbindelse blevet en del af de danske myndigheders ”familieplanlægningsindsats”, hvor fertile grønlandske kvinder fra 1966 til 1970 fik spiral.

Nærmere bestemt blev 4.500 spiraler lagt op i denne tidsperiode, men indgrebene fortsatte frem til 1975 – og endda længere. 

På trods af flere forsøg med fertilitetsbehandling lykkedes det ikke Inge Thomassen at blive gravid igen. Derfor ønsker hun nu politisk handling i sagen.

- Det er vigtigt, at alle os, der i livet har haft de vilkår, får en undskyldning og en erstatning, siger hun.

Udredning af spiralsagen

Spiralkampagnen

 

I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

I juni blev det annonceret, at en uvildig udredning af sagen bliver iværksat.

Spiralkampagnen udsprang af, at de danske myndigheder var bekymrede for befolkningsvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var et dansk amt. En rapport fra 1965 viser, at der årligt blev født 500 børn udenfor ægteskab i Grønland, hvoraf en tredjedel af kvinderne var under 20 år.

Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget.

I dag ankommer den danske sundhedsminister så til Grønland for at diskutere spiralsagen med naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen.

LÆS OGSÅ I dag: Heunicke ankommer til Grønland for at tale om spiralkampagnen

De to skal blive enige om, hvordan "det videre forløb for afdækningen af spiralsagen", skal køre, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. 

- Jeg ser med stor alvor på spiralsagen, som er et ulykkeligt kapitel i vores fælles historie, siger Magnus Heunicke forud for besøget.

Ud over mødet med Mimi Karlsen skal den danske minister også mødes med kvinder, der er personligt berørt af sagen og besøge en række sundhedsinstitutioner, herunder Dronning Ingrids Hospital.

Håber på en undskyldning

I 1995 efter mange år, hvor Inge Thomassen og hendes mand forsøgte at få et barn, blev hun røntgenfotograferet i forbindelse med, at hun fik undersøgt sin urinblære, og her fandt lægen en spiral i Inges livmoderhule.

Den havde sat sig fast og blokeret og ødelagt vejene til hendes æggestokke. Inge Thomassen modtog fertilitetsbehandling i Danmark men uden held.

Hun er i kontakt med flere andre kvinder, som også fik sat spiraler op under kampagnen. Ifølge Inge Thomassen er det vigtigt, at der er nogle, som tager ansvar for sagen.

LÆS OGSÅ Grønland og Danmark er enige: Der bliver en udredning af spiralskandalen - men det bliver svært

Hun ønsker en undskyldning og en erstatning.

- En undskyldning vil betyde meget. Mange af os kvinder har dybe pinsler, som man ikke kan komme over på et øjeblik, siger hun.

Derfor bringer sundhedsministerens besøg glæde, fordi besøget for Inge Thomassen betyder, at der er politisk fokus på sagen.

- Det er en meget god nyhed. Det synes vi alle sammen. Vi holder kontakten til hindanen. Jeg håber virkelig, at der bliver gjort noget, siger Inge Thomassen.

 

  • Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.  
  • Alle medlemmer af Inatsisartut er enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere. 
  • Indtil videre har KNR kun kunnet få følgende skriftlige svar fra den danske sundhedsminister Magnus Heunicke: Det er en sag, der ligger mange år tilbage, så i Sundhedsministeriet er der ikke i dag nærmere viden om, hvad der foregik dengang. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.
  • Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl