Hvalsafari, fisketure, og sejlads i fjordene omkring Maniitsoq er planerne hos Arctic Escapes.

Sofia og Malitha trodser coronakrise og starter turistvirksomhed

Det kan godt være, at der ikke er mange turister i Grønland i år. Men det afholder ikke to unge kvinder fra at satse på netop turister i Maniitsoq.

Sofia Skifte og Malitha Olsen Larsen har lavet et selskab, hvor de under navnet Arctic Escapes vil guide turister rundt i og omkring byen. Til at starte med bliver det til fods med gåture.

Coronakrise eller ej - optimismen er stor hos de unge kvinder.

- Hvis vi ikke starter, hvem skal så?, spørger 30-årige Sofie Skifte, der er uddannet arktisk guide.

Ifølge hende har der manglet et lokalt turistselskab i byen, og hun har længe drømt om at starte et.

LÆS OGSÅ Rejseselskaber: Sådan oplever vi staycation

Og selvom der ikke er mange turister i år, har hun kastet sig ud i det sammen med Malitha Olsen Larsen.

De er blevet inspireret af Visit Greenlands 'staycation'-kampagne om at holde ferie i hjemlandet, Nunarput Nuann.

På nuværende tidspunkt har de haft to ture, siger Malitha Olsen Larsen

- Vi går vandreture med lokale her i Maniitsoq. Det har vi gjort to gange nu, hvor vi også spiser frokost med en smuk udsigt.

Hvaler og bjerge

Men planen er, at gæsterne skal have flere muligheder på sigt.

Både Malitha og Sofie har stor interesse i styrke turismen i Maniitsoq og vise byen og området til turisterne. De mener, at området i Maniitsoq har stor potentiale som turistdestination.

Lige nu er selskabet i startfasen og skal i den kommende tid forhandle med bådejere, der kan sejle gæsterne rundt omkring Maniitsoq og til de nærliggende fjorde.

- Vi vil gerne tilføje sejltur til de produkter, vi tilbyder. Også kajak, fisketure, hvalsafari og fuglesafari.

LÆS OGSÅ Nye krav kortslutter krydstogter for turister

- Der er masser hvaler her om sommeren, og vi har høje bjerge, der er meget unikke, siger Malitha Olsen Larsen.

Sammen håber de, at de kan inspirere andre.

Sofie Skifte fortæller, at når skolen begynder, vil de to iværksættere fortælle om selskabet til ældre elever i klasserne for at skabe fokus på turisme.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt