- Hvis man kunne opdage mulige problemer i nogle familier og give hjælp den rette hjælp, inden problemerne vokser sig for store, og barnet må fjernes, så kunne nogle af disse sager helt undgås, siger familiesociolog ved VIVE, Karen Magrethe Dahl til KNR.Foto: VIVE

Sociolog om døgninstitutioner: Behov for bedre samarbejde

Forsinkede handleplaner og dårlig kommunikation på socialområdet skaber problemer på grønlandske døgninstitutioner.

Et barn har været udsat for grov forsømmelse i familien.

Kommunens socialarbejdere opdager det, fjerner barnet fra hjemmet og vil have en akutplads på en døgninstitution til barnet.

Kommunen indsender en ansøgning til myndighederne, men Selvstyrets visitationsenhed mener, at noget i ansøgningen ikke er lavet godt nok.

Ansøgningen sendes retur, og sådan går det frem og tilbage, mens barnet venter på at få et sted at bo, og langsomt får det værre.

Ovenstående er et tænkt eksempel på nogle af de vanskeligheder, der opstår i samarbejdet mellem de forskellige led på socialområdet, når det kommer til at hjælpe udsatte børn og unge. 

De udfordringer har Karen Margrethe Dahl, senioranalytiker og sociolog ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) undersøgt i en rapport, der kigger nærmere på døgninstitutionerne i Grønland. 

Her er samarbejdsvanskeligheder ét af hovedemnerne, som eksperterne anbefaler Naalakkersuisut at kigge på.

- Der er nogle lidt tunge samarbejdsflader. Parterne oplever, at det svært at komme i kontakt med hinanden, og der er nogle forsinkelser i processerne, siger Karen Margrethe Dahl. 

Ikke en ny situation

Der er ikke mangel på eksempler på samarbejdsvanskeligheder i rapporten. 

Blandt andet oplever døgninstitutionerne, at kommunerne ikke er hurtige nok til at udarbejde handleplaner. Og kommunerne oplever, at institutionernes behandlingsplaner for børnene er forsinkede.

Omkostninger ved anbringelser på døgninstitution

I 2018 brugte de grønlandske kommuner i gennemsnit 2.775 kroner per anbringelsesdøgn, for hvert barn eller unge person, der var anbragt på døgninstitution.

Det svarer til lidt over én millioner kroner om året per anbragte barn. 

Kilde: VIVE

I en spørgeskemaundersøgelse er det kun i cirka en tredjedel af sagerne, at døgninstitutionerne svarer ja til, at samarbejdet med kommunen omkring barnets hverdag og fremtid er godt.

Og et dårligt samarbejde mellem parterne på socialområdet kan i værste fald gå ud over barnet, lyder det fra Aviâja Egede Lynge, der er børnetalsmand i børnerettighedsorganisationen MIO.

- Det er bekymrende, at Selvstyret til dels er for langsomme med at visitere til anbringelse, og at kommunerne ikke har kvalitet nok i deres handlingsplaner.   

- Disse børn har særlig ret til beskyttelse, siger Aviâja Egede Lynge til KNR. 

Problemerne med samarbejde har ifølge rapporten været kendt i årevis.

Hvor nogle kommuner mener, der er sket fremskridt, vender flere institutioner derimod tommelfingeren nedad, når det handler om samarbejdet med kommunerne.

Tidlige indsatser   

En måde at styrke samarbejdet på kan være helt at undgå nye sager, forklarer Karen Margrethe Dahl.   

- Hvis man kunne opdage mulige problemer i nogle familier og give den rette hjælp, inden problemerne vokser sig for store, og barnet må fjernes, så kunne nogle af disse sager helt undgås. 

- Det kræver selvfølgelig en hel del ressourcer, men anbringelserne koster jo så mange penge, at hvis bare man undgår tre, vil man som kommune have en del til at lave forebyggende arbejde, siger Karen Margrethe Dahl.

Netop strategien om at holde sammen på familier og undgå at børn splittes fra deres forældre og søskende, bliver fremhævet af naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (S).

- Måske er den bedste hjælp ikke at blive anbragt på en døgninstitution. Måske er den bedste hjælp at, far, mor og hele den nære familie får et løft, så de kan give det, barnet har brug for, siger Martha Abelsen.

Hun understreger, at man ikke har fjernet fokus fra at anbringe børn, hvis det er nødvendigt for barnets trivsel. Naalakkersuisoq giver samtidig lovning på, at der skal kigges på samarbejdet mellem myndighederne.

- Heldigvis har samarbejdet altid været i gang. At det kunne være bedre og mere direkte, har man taget til sig. Det samarbejde skal forbedres, og det er med i den planlægning, som vi har i gang, siger Martha Abelsen.

Ifølge Martha Abelsen vil der i løbet af sommeren og efteråret blive arbejdet på en ny plan for døgninstitutionsområdet i samarbejde landets kommuner.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt