Foto: KNR / Paarnaq Hansen

Skolelærere skal undervise i børns rettigheder

Folkeskolelærere skal i fremtiden undervise børnene i deres rettigheder. Børnetalsmandens rapport som for nyligt kom frem, viste, at mange børn i Grønland ikke har godt.

MIO mener, hvis børnene kender deres rettigheder bedre, vil det hjælpe dem til at forstå og sige fra, når nogen gør dem fortræd.

Det gælder ikke mindst, når vi ser på retten til beskyttelse og udvikling, forklarer Ellen Bang Bourup fra MIO. Her siger loven faktisk, at man skal undervise børn ud fra de forudsætninger, barnet har.

- Og det er mange gange, at det ikke sker, siger Ellen Bang Bourup til KNR.

Læs også Børnetalsmand skyder kritik ned

Hun forklarer videre, at de børn, der kender deres rettigheder, har bedre forudsætninger for at søge hjælp og sætte en stopper for seksuelle krænkelser. Og netop denne mangel på kendskab til rettighederne er noget de kommende lærere fra lærerseminariet Ilinniarfissuaq skal til livs.

Læs også Afviser nu børnetalsmandens kritik

Derfor har MIO sammen med Institut for Menneskerettigheder (IMR) og Ilinniarfissuaq indgået en aftale, som går ud på, at de studerende skal lære om menneskerettigheder, så de på sigt kan undervise eleverne i folkeskolerne om deres rettigheder.

- Det gør vi, fordi det er vigtigt at professionalisere området. Det er vigtigt, at man får viden omkring børns rettigheder og menneskerettigheder, når man skal være folkeskolelærre på et tidspunkt, siger Cecilia Decara fra det danske Institut for Menneskerettigheder.

Læs også MIO underviser kommunalfolk om børnerettigheder

MIO og IMR håber, at lektorerne i læreuddannelsen i fremtiden også kan lære de studerende om børnerettigheder.

- Håbet er jo selvfølgelig, at vi også kan komme til at undervise lektorerne således at undervisningen om børne- og menneskerettigheder bliver masseret ind i hele uddannelsen, siger Cecilia Decara.

Læs også Børnetalsmand: Godt skridt for børnenes vilkår i Kommune Kujalleq

En af de fjerdeårsstuderende på Ilinniarfissuaq er glad for undervisningen og føler sig klædt på til at lære elever om deres rettigheder.

- Jeg har fået en hel masse viden om, hvordan jeg kan undervise i menneskerettigheder og de forskellige konventioner og artikler, der er, som jeg kan bruge videre, når jeg skal undervise, siger Nivi Thomassen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt