Skoleinspektør i Qaqortoq midlertidigt fritaget fra arbejde

Både skoleinspektøren og viceskoleinspektøren på Tasersuup Atuarfia i Qaqortoq er midlertidigt sendt hjem.
Foto © : Google Streetview
Skrevet af Karsten Sommer
13. januar 2016 04:20

Det fremgår af en skrivelse fredag fra forvaltningschef Jens Korneliussen i Kommune Kujalleq til forældre til skolesøgende børn i Qaqortoq.

Ifølge brevet til forældrene er kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning i gang med at undersøge samarbejdsforholdene på Tasersuup Atuarfia på baggrund af klager og samtaler med skolens ansatte.

Man har derfor besluttet at inspektøren og viceinspektøren er fritaget for at møde på skolen, indtil undersøgelsen er gennemført, skriver forvaltningschef Jens Korneliussen.

Pensioneret skoleinspektør Ejnar Lyberth har midlertidigt overtaget opgaven som fungerende leder af Tasersuup Atuarfia.

Forvaltningen lover senere at komme med en ny orientering til forældrene, men tør ikke sige hvornår det sker.