Skilift på vej til Nuussuaq og Tasiilaq

Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har afsat midler i budget 2018 og fremover til skilifte i Tasiilaq og i Nuuk-bydelen Nuussuaq
Foto © : Sermersooq.gl
23. november 2017 14:13

Sidste vinter fik Nuuk-bydelen Nuussuaq som et forsøg en miniskilift. Skiliften er placeret ved Tinupattak. 500.000 kroner er afsat til den fortsatte drift af miniskiliften.

Også i Tasiilaq kan borgerne glæde sig over, at der er fundet penge i budgettet til skiliften. Efter nogle år med lav aktivitet på skiliften i Østgrønlands største by, er aktiviteterne igen i fremgang. Derfor har Kommunalbestyrelsen valgt at øge driftsomkostningerne med 200.000 kroner om året, så forholdene vedrørende skiliften kan blive formaliseret.