Siumut: Vores betænkning er et halvfærdigt produkt

Erhvervsudvalgets betænkning til Storskalalovforslaget er nu færdig. Det mener flertallet i udvalget i al fald. Siumuts udvalgsmedlemmer kalder det et halvfærdigt produkt.
05. december 2012 06:44

- Fra Siumut føler vi, at vi leverer et produkt til Inatsisartut, som er halvfærdigt. Vi er fuldstændig sikre på, at hvis vi fik mere tid til at gennemarbejde lovforslaget, så ville vi finde en del ting, som kan blive meget bedre, siger Siumuts erhvervsordfører og medlem af Erhvervsudvalget, Karl Lyberth.

Og derfor har Siumuts tre udvalgsmedlemmer valgt hverken at stemme for eller imod lovforslaget.

En af de ting, Siumut mener, udvalget mangler at have drøftet, er et krav til selskaberne om at sørge for uddannelse af lokale.

- I forbindelse med Storskalalovforslaget og trepartsforhandlinger og dens slags ting mangler jeg også i høj grad, at der bliver stillet krav om uddannelse af hjemmehørende unge i forbindelse med storskalaprojekter. Vi burde nøje have gennemdrøftet den slags ting i forbindelse med lovbehandlingen, slår Karl Lyberth fast.

Siumut mener bl.a. også at udvalget burde have kigget på, om sundhedsvæsenet kan håndtere opgaven, hvis der sker en ulykke i forbindelse med opførelsen af fx en mine.

Formanden for Erhvervsudvalget er helt uenig. Hun mener, betænkningen er som den skal være.

- De ting, du nævner er ikke nævnt i mindretallets udtalelse i betænkningen, så det kan jeg kun tage til efterretning. Jeg mener selv, at alle partier har haft alle muligheder for at komme med input til, hvilke ting, vi var i tvivl om, og hvilke ting vi mente burde endevendes, inden vi kunne lave en betænkning. Personligt er jeg glad for det produkt, vi er kommet frem til. Jeg mener ikke, at arbejdet er gjort forhastet, jeg mener at vi fra politisk side har gjort det, vi skal, lyder det fra Erhvervsudvalgets formand, Naaja Nathanielsen (IA).

Hun påpeger, at udvalget har sørget for en masse vigtige ændringer i lovforslaget - bl.a. vil udvalget have hævet grænsen for, hvornår noget kan karakteriseres som et storskalaprojekt fra 1 til 5 milliarder kroner i anlægsomkostninger.

- Men især er jeg glad for den ændring, at man nu tydeliggør i loven, at lokale NGO'er og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer skal involveres, før man overhovedet giver en tilladelse til et storskalaprojekt, også i forhold til udarbejdelsen af IBA-aftaler, udtaler Naaja Nathanielsen.

Inatsisartuts 2. behandling af Storskalalovforslaget foregår på torsdag den 6. december, og 3. behandlingen dagen efter.