Siumut og IA vil begge indføre beskæftigelsesfradrag

De to store partier - Siumut og IA - ønsker begge at indføre et beskæftigelsesfradrag for at lette skatten for de laveste indkomster.

Der skal være en større gevinst ved at arbejde for dem med de laveste indkomster, mener både Siumut og Inuit Ataqatigiit. Fredag foreslår Siumut en gradvis indførelse af at beskæftigelsesfradrag over seks år, og IA har tidligere meldt ud, at partiet også går ind for at indføre et beskæftigelsesfradrag.

IA har lagt op til at betale for beskæftigelsesfradraget ved at indføre en topskat, hvilket er partiets bud på at gøre indkomstfordelingen her mere lige. Siumut ønsker, at "en del af den økonomiske vækst i samfundet reserveres til beskæftigelsesfradraget".

LÆS OGSÅ Forslag om beskæftigelsesfradrag møder skepsis hos SIK og GE

- Vi sagde det dengang – og vi siger det igen – målsætningen må og skal være, at beskæftigelsesfradraget skal svare til en indkomstfremgang på 1.000 kr. om måneden for en lønmodtager under en SIK-overenskomst. Det svarer til en skattelettelse på omkring 10 procent for denne gruppe, skriver kandidat for Siumut Evelyn Frederiksen.

Dermed er det ikke småpenge, Siumut skal finde for at betale for beskæftigelsesfradraget. Partiet oplyser, at departementet for finanser har beregnet, at det offentlige vil miste omkring 30 millioner kroner i indtægter for hver procent, der gives i skattelettelse.

Vil ikke afvise topskat på forhånd

Dermed vil forslaget koste cirka 300 millioner kroner, når det er fuldt indfaset i 2023. Evelyn Frederiksen forventer, at en del af pengene tjenes ind ved, at flere borgere kommer i arbejde og bliver selvforsørgende, fordi der vil være en større gevinst ved at arbejde.

Evelyn Frederiksen vil ikke afvise, at en topskat kan komme på tale i forhold til at få forslaget gennemført:

- Det må være helt op til forhandlingerne efter valget, siger Evelyn Frederiksen.

LÆS OGSÅ Beskæftigelsesfradrag kan finansieres med topskat

LÆS OGSÅ Beskæftigelsesfradrag vil ikke komme alle til gavn

Finanslovsforslaget for 2018 indeholdt også beregninger for, hvordan et beskæftigelsesfradrag kunne indføres. Her havde embedsværket regnet på, hvor meget en eventuel topskat kunne indbringe for at betale for beskæftigelsesfradraget:

Beregninger fra departementet viste, at for eksempel en topskat på ti procent for dem, der tjener over en million om året, vil give 20 og 30 millioner kroner ekstra i skat om året.

Det er ikke nok til at betale for hele beskæftigelsesfradraget, og derfor vil politikerne også blive nødt til at finde penge andre steder i finansloven.

Demokraterne har afvist at indføre en topskat.

LÆS OGSÅ IA går tilbage - men lægger sig i front

 

 

Kommentarer