Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død

Træningssessioner behøver slet ikke foregå i fitnesscenteret, der ofte føles så langt væk.
Foto © : Marco Verch/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
03. januar 2018 09:22

Det viser et nyt studie, skriver forskere på Videnskab.dk.

Kropsvægtbærende øvelser som mavebøjninger og armbøjninger holder nemlig døden i armslængdes afstand lige så godt som andre vægtbærende motionsformer.

Vores studie rekrutterede mere end 80.000 forsøgsdeltagere, der var over 30 år gamle, som var bosiddende i England eller Skotland mellem 1994 og 2008, og som i gennemsnit blev fulgt i 9 år.

I slutningen af opfølgningsperioden beregnede vi deres dødsrisiko i forhold til de styrkefremmende øvelser og hvor meget de motion, de foretog.

• Forsøgsdeltagerne, der rapporterede, at de foretog styrkefremmende motion (blandt andet i fitnesscenteret), dyrkede i gennemsnit motion 60 minutter om ugen.

• Forsøgsdeltagerne, der rapporterede, at de foretog kropsvægtbærende øvelser, motionerede i gennemsnit 50 minutter om ugen.

• Træningssessioner i enten fitnesscenteret eller i form af kropsvægtbærende øvelser reducerede risikoen for tidlig død med omkring 20 procent.

• Kræftrelaterede dødsfald faldt med 24-27 procent, men kun en lille mængde evidens viste, at mere motion var bedre.