Simon Lynge skød MIO-rundrejse i gang med koncert

<p>Børnerettighedsorganisationen MIO startede søndag sin rundrejse i Sydgrønland med en børne- og familiekoncert med MIOs Børneambassadør Simon Lynge i Qaqortoq.</p>
Foto © : Copenhagen Songwriters Festival
Skrevet af Karsten Sommer
17. oktober 2016 13:55

MIO-delegationen har børnetalsmand Aviaja Egede Lynge i spidsen, og hun ser frem til, i de kommende dage at møde befolkningen i syd.

- Vi glæder os til at møde børn og voksne borgere og få viden om børns vilkår. Vi håber, at mange vil bruge muligheden til at komme og fortælle os, hvor MIO kan være med til at styrke børns vilkår, siger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

Læs også Simon Lynge: Kærlighed er grundpillen for et godt liv

MIO vil kunne mødes i Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik, Alluitsup Paa, Aappilattoq og Qassiarsuk i den kommende uge.

Simon Lynge har tidligere i år skrevet sangen 'Corner Stone' til MIO med hjælp fra en række sponsorer. I den forbindelse lavede han også en musikvideo, som du kan se nederst i artiklen.