SIK: Arbejdspladser og boliger skal prioriteres højest

Forbundsformand for SIK, Jess G. Berthelsen, siger det ligefrem er en befrielse, der er udskrevet landstingsvalg allerede nu.
16. april 2009 11:37

En Forårssamling var endt med at blive én ulidelig lang valgkamp, siger Jess G. Berthelsen, der her prioriterer, hvad han anser for at være de mest presserende samfundsopgaver i den kommende valgperiode.

- Jeg har selvfølgelig manske ønsker til et kommende Landsstyre, men alligevel vil jeg understrege, at det vigtigste for SIK netop nu er arbejdspladser og boliger. Vi har 1600 arbejdsløse i øjeblikket. Derfor er det vigtigt med tiltag, som kunne være, at der snarest skydes endnu flere økonomiske midler ind i mobilitetsfonden. Det ville betyde, at vi får arbejdskraften derhen, hvor der er arbejde at få.

Arbejdskraft og antaller af boliger hænger nøje sammen. Derfor skal der opføres flere boliger, som lejerne er i stand til at betale. Det er nu engang alfa og omega, at vi anstændige rammer - også hvad boliger angår - for familier med børn, siger Jess G. Berthelsen.