SF får Sara Olsvigs støtte

Det nyslåede folketingsmedlem mødtes her til formiddag med både SF og Enhedslisten, der begge bejler til hende.

Men det blev altså SF, der fik mest ud af mødet.

Godt nok har Olsvig ikke meldt sig ind i SF's folketingsgruppe. Men udover at manifestere det samarbejde, som SF og IA i forvejen har, har SF nu også fået forsikring om, at Sara Olsvig støtter dem under regeringsdannelsen.

- Men det som vi gør med SF er at IA og SF's folketingsgruppe arbejder sammen, sådan at vi støtter SF i forbindelse med konstitueringen i den røde regering, siger Sara Olsvig idag.

Hun understreger dog at det tætte samarbejde kun gælder selve konstitueringen, og at det derefter bliver på et løsere plan.

- Det, vi indgår, er ikke en associeret samarbejdsaftale. Vi er to forskellige folketingsgrupper. IA er min egen gruppe, og SF er sin egen gruppe, fastslår Sara Olsvig. Men hvad får hun så til gengæld?

- Det, jeg får til gengæld, er måske en øget velvilje til, at jeg får netop de udvalgsposter, som jeg ønsker. Helt konkret sikrer jeg mig bl.a.Nordisk Råd og Miljø- og Planlægningsudvalget, siger Olsvig

For SF, der skrumpede voldsomt ind efter valget i sidste uge, kan Sara Olsvigs mandat have stor betydning, nu hvor regeringen skal sammensættes. For tæller man Olsvig med har SF nemlig præcis lige så mange mandater som Radikale, der fik et givtigt valg og gik fra 9 til 17 mandater.

Udbyttet af mødet med Enhedslisten var ikke så stort, som partiet havde ønsket sig.     

- Vi håber, at vi kan lave en teknisk ordning, hvor vi understøtter hinanden, og at Sara Olsvig kan nyde godt af vores ressourcer, sagde Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, til dagbladet Politiken forinden mødet.

Men ifølge Sara Olsvig bliver der blot tale om at etablere kontakt og at mødes jævnligt.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt