- Vi gør det, fordi det netop i denne tid er ekstra vigtigt at holde gang i nyhedsinformationerne, siger administrerende direktør i mediehuset, Christian Schultz Lorenzen, til KNR. (Arkivfoto)Foto: KNR

Sermitsiaq.AG trykker aviser i Nuuk

Flyveforbuddet forhindrer Sermitsiaq.AG i at sende aviser ud som normalt. Men aviserne kommer digitalt og på print i Nuuk, lover chefredaktøren.

Mediehuset Sermitsiaq.AG oplyser, at både AG og Sermitsiaq i denne uge udkommer som såkaldte nødaviser.

Begge aviser vil være i A4-format og bliver trykt i Nuuk.

- Vi gør det, fordi det netop i denne tid er ekstra vigtigt at holde gang i nyhedsinformationerne, siger administrerende direktør i mediehuset, Christian Schultz Lorenzen, til KNR.

Normalt bliver begge aviser trykt i Danmark, men på grund af coronasituationen og flyforbuddet kan de almindelige aviser hverken komme til Grønland eller rundt til byer og bygder. Heller ikke nødavisen, der bliver trykt i Nuuk, kan komme ud på kysten.

Derfor skal avisens læsere til midlertidigt at læse avisen digitalt.

Kommentarer