Sermeq Fonden uddeler igen midler

Kommuneqarfik Sermersooqs såkaldte Sermeq-pulje, der bakker op om kommunens kulturliv, er nu igen klar til at modtage ansøgninger.
Foto © : Kommuneqarfik Sermersooq
Skrevet af Karsten Sommer
27. september 2017 07:45

Sermeq-puljens midler skal bidrage til, at der skabes nye, eksperimenterende kulturaktiviteter og at samarbejdet mellem forskellige kulturaktører, private erhvervsliv og kommunens borgere fremmes, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Der kan ydes tilskud til offentligt tilgængelige kulturelle aktiviteter for borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq samt kommunens gæster.

Samtidig er det inden for puljens formål, at understøtte unikke projekter og årligt tilbagevendende traditionsdannende begivenheder, arrangeret af lokale kulturaktører, fortæller kommunen.

Uanset hvilke kulturelle eller kunstnerisk evner og ideer man har, så kan man frem til på søndag, den 1.oktober, klokken 12 sende sin ansøgning til kultur@sermersooq.gl.