Selvstyret vil forhindre digital mur mellem Grønland og Europa
Det risikerer at gå ud over grønlandske patienters muligheder for for eksempel at klage til Patientklagenævnet i Danmark, hvis ikke Grønland bliver godkendt som et sikkert 3. land af EU.
Det forsøger Digitaliseringsstyrelsen nu at lave om på, fortæller konstitueret styrelseschef, Tony Ditlevsdal, og henviser til persondataforordningen i EU, GDPR.
LÆS OGSÅ Vi tager norske advarsler om cyberangreb fra Kina alvorligt
- For os, der ikke er et sikkert 3. land, vil det reelt betyde, at vi kan sende en masse patientdata til foreksempel Patientklagenævnet, men vi reelt set ikke kan få svar. Og det vil være skidt for vores patienter, siger han.
Tony Ditlevsdal fortæller dog, at det endnu ikke er et stort problem, da myndighederne stadig kommunikerer i samme grad som før.
- Der er ikke rigtig nogle, der overholder det i Danmark, men på et tidspuntk strammer man jo gevaldigt op, siger han.
Derfor arbejder Digitaliseringsstyrelsen nu på en officiel ansøgning om at blive godkendt som sikkert 3. land.
Og styrelseschefen forventer at have ansøgningen klar til sommer.
LÆS OGSÅ Norsk efterretningstjeneste advarer mod cyberangreb fra Kina og Rusland
Hvis Grønland bliver godkendt som et sikkert 3. land, giver det desuden en hurtigere informationsudveksling mellem Grønland og resten af EU's medlemslande. Det bliver også muligt at indgå i samarbejde om cybersikkerhed med forsvarsalliancen NATO.
- Sikkert 3. land betyder, at samarbejde med resten af EU bliver en del lettere både i forhold til barrierer og sikkerhed. Og der bliver ikke stillet så mange spørgsmål til vores evne til at levere sikkerhed. Dvs. både erhvervslivet og alt muligt andet slipper lidt lettere gennem nåleøjet, siger han.
Færøerne blev godkendt som sikkert 3. land i 2010 efter en syv år lang proces. Også Norge og Island, der ikke er medlemmer af EU, er godkendt som sikre 3. lande.
Tony Ditlevsdal vurderer, at det kan gå hurtigere for Grønland - han har dog ikke en præcis tidshorisont.
