Selvstyret opruster mod spionage: Arbejder på aflytningssikkert rum
Når politikere og embedsmænd i Naalakkersuisut skal tale fortroligt sammen og være sikre på, at de ikke bliver overvåget, må de køre ned til det danske forsvar i Arktisk Kommando.
Men det er der ved at blive lavet om på. Departementet for Udenrigsanliggender bekræfter over for KNR, at der arbejdes på at etablere et aflytningssikkert rum i selvstyre-tårnet.
Rummet skal først og fremmest give vished om, at der kan holdes interne møder, uden at andre lytter med. Men der skal også etableres sikre kommunikationskanaler fra rummet, som kan nå ud til resten af rigsfællesskabet.
Arbejdet sker i tæt samarbejde med de danske myndigheder, oplyser departementet.
LÆS OGSÅ Andre kan lytte når Danmark, Grønland og Færøerne taler sammen
Det har flere gange været drøftet at etablere et aflytningssikkert rum i Naalakkersuisut, men i foråret 2019 blev planerne konkretiseret.
To rum har været oppe og vende. Det ene blev kasseret, da det ikke levede op til behovene for størrelse og var for småt. Naalakkersuisut er nu ved at undersøge et andet.
Rummet skal specialbygges af særlige materialer, der holder lyd ude og inde.
Når det indledende arbejde er afsluttet, skal det endelige budget til etableringen først godkendes, før arbejdet rent faktisk kan gå i gang.
Sikre kanaler i rigsfællesskabet er på vej
I slutningen af november sidste år kom Forsvarets Efterretningstjeneste med sin årlige risikovurdering. I den er Grønland og den sikkerhedspolitiske situation i Arktis hevet helt op som det første punkt i rapporten.
De nye trusler i Arktis
- Hvert år udgiver Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, en risikovurdering om Danmarks sikkerhed og strategiske interesser.
- I den seneste rapport, der kom i november, er Grønland og Arktis første punkt.
- Den hemmelige tjenestes chef, Lars Findsen, fremhæver netop det som særligt fokusområde.
- Der står også, at der er klare konturer af et sikkerhedspolitisk spil mellem særligt Rusland og USA, men også Kina.
- De tre lande har betydelige strategiske og økonomiske interesser i regionen. Disse stiger i takt med, at klimaforandringer betyder mindre is.
- Det anses for sandsynligt, at denne udvikling vil medføre skærpet politisk retorik og øget militær opbygning i Arktis.
Kilder: Efterretningsmæssig Risikovurdering 2019 og Ritzau
Alligevel kunne den danske avis Jyllands-Posten i december berette, at der ikke eksisterer direkte sikre kommunikationslinjer mellem beslutningstagerne i Grønland, Danmark og Færøerne.
Derfor er der risiko for, at fremmede magter som Kina, Rusland og USA lytter med. Det gælder, når beslutningstagere rundt i rigsfællesskabet kommunikerer med hinanden, men også i Grønland.
LÆS OGSÅ Efter FE-rapport: Historisk bekymring om Arktis skal udnyttes
På Christiansborg, i Forsvarsministeriet og i andre ministerier i København findes der sikre kommunikationslinjer- og rum, så politikere og ansatte kan tale sikkert med hinanden.
Forsvarsministeriet oplyser i en mail til KNR, at tilsvarende sikre kommunikationslinjer til Færøerne og Grønland er ved at blive etableret.
Forsker: Mange er interesserede i at lytte med
Der er god grund til at etablere et aflytningssikkert rum i Selvstyrets bygning, vurderer seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Ifølge seniorforskeren, der også har en fortid som analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, er mange nemlig interesserede i at lytte med.
- Det kan være lande som Rusland eller Kina. Det kan bestemt også være USA. Vi har haft eksempler på, at USA har indhentet (oplysninger, red.) selv mod allierede, siger han.
LÆS OGSÅ Statsminister vil bruge 1,5 milliarder til overvågning af Arktis
Landene er ifølge seniorforskeren interesseret i at få adgang til oplysninger, så de kan forberede sig bedst muligt på, hvordan de selv skal agere i fremtiden.
- Det kan være politisk udvikling i Grønland eller forholdet mellem Danmark og Grønland eller andre anliggender, siger Flemming Splidsboel Hansen og tilføjer:
- De vil have en interesse i at forsøge at få fat i oplysninger for eksempel via telefonaflytninger, så de kan forberede sig bedst muligt på det, som vil ske.
Med det fokus, der i øjeblikket er på Grønland og Arktis, er det oplagt, at man revurderer situationen i forhold til overvågning, vurderer seniorforskeren.
Det er fortsat uvist, hvornår rummet vil være klar til brug, så politikerne og embedsmændene må tage turen til Arktisk Kommando lidt endnu, når der skal tales fortroligt.
