Selvstyret indfører begrænsninger for fiskeriet i Melvillebugten

Selvstyret indfører nu såkaldte miljøbeskyttende foranstaltninger for fiskeri i Melvillebugten. Her har der været forsøgsfiskeri efter rejer i nogle år.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
24. januar 2018 14:18

Selvstyret indfører nu såkaldte miljøbeskyttende foranstaltninger for fiskeri i Melvillebugten. Her har der været forsøgsfiskeri efter rejer i nogle år.

Ifølge departementet for fiskeri er der observeret betydelige forekomster af koraller af arten "søfjer", hvilket indikerer sårbare marine økosystemer. Derfor lukkes et antal områder i Melvillebugten for fiskeri med bundberørende redskaber.

Man kan se hvilke områder det drejer sig om på naalakkersuisuts hjemmeside.

Ved forsøgsfiskeriet i Melvillebugt i 2014 og 2015 deltog otte kommercielle trawlere. En rapport fra Naturinstituttet viste i februar 2017, at fangsten pr time i Melvillebugten lå under niveauet på resten af Vestkysten. Til gengæld var rejerne generelt større.