Selvstyret halter gevaldigt efter med renoveringer af boliger
Bor man i Selvstyrets boliger, kan man kigge langt efter den kærlige hånd, som mange af boligerne har brug for. De nyeste tal fra 2016 viser, at der er behov for 1,5 milliarder kroner til renovering af Selvstyrets boliger, og Departementet for Boliger og Infrastruktur oplyser, at det tal er steget med omkring 100 millioner kroner siden da.
Til trods for et milliardefterslæb fremgår det af finansloven, at der i 2019 blot er afsat 90 millioner kroner til renovering og nedrivning af Selvstyrets boliger.
LÆS OGSÅ Halvdelen af boligerne i Grønland kræver renovering
Tove Lading, som er lektor ved DTU Byg og har speciale i arktisk byggeri, mener, at man er i denne situation, fordi man har ladet boligerne stå til.
- Det kræver vedligehold, og hvis man ikke gør det, hober det sig op, og så bliver det værre og værre med tiden, siger Tove Lading.
Ifølge en oversigt fra 2016 har Selvstyret omkring 6000 boliger i hele landet. 1169 bør rives ned inden for fem år. 4544 boliger er i en tilstand, der gør, at ”de ikke kan bringes i god stand”, og der er kun 217 boliger, som er i god stand.
Ingen plan
Siden 2016 er der ikke blevet offentliggjort nye tal på området, og det mener lektor Tove Lading, er et stort problem.
- Jeg synes, det er problematisk, at man har så stort et samfundsmæssigt problem, som man ikke rigtigt får forholdt sig til, siger Tove Lading.
Hun mener også, at det er kritisabelt, at man ikke har lagt en overordnet plan for, hvad man skal gøre ved problemet i en tid, hvor der også skal bygges lufthavne og sygehuse.
LÆS OGSÅ Nye boliger vil sikre bedre deltagelse i samlingerne
- Det er ikke, fordi selvstyret har rigtig mange penge i øjeblikket, og der er mange ting at bruge dem til, men man er nødt til at lægge en plan, fordi ellers bliver problemet bare større med årene, siger Tove Lading.
Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra den ansvarlige naalakkersuisoq, Karl Frederik Danielsen, fra Siumut.
Vi vil gerne have svar på, hvorfor renoveringsefterslæbet er blevet større og større. Vi vil også gerne spørge om, hvorvidt man har en plan for, hvordan man vil løse problemet. Derudover vil vi også gerne høre, hvorvidt han selv tror, at det er realistisk at løse problemet i en overskuelig fremtid, men det har KNR altså ikke fået svar på.
LÆS OGSÅ Grafik: Det ved vi om boligerne til Inatsisartut
