Seks personer hyldet af Carl Egedes Fond

Seks personer har fået en ekstra julegave i år, da de er blevet hædret af Carl Egedes Fond og i samme ombæring har modtaget 10.000 kroner.
Legatet uddeles bland andet til efterladte efter omkomne fiskere og fangere og foregangsmænd inden for fisker- og fangererhvervet, Foto © : KNR/Arkiv
22. december 2019 15:33

Vanen tro har Carl Egedes Fond uddelt legater til personer med tilknytning til fangst og fiskeri. Med hædersdiplomet følger 10.000 kroner.

Legatets kan uddeles til efterladte efter omkomne fiskere og fangere, foregangsmænd inden for fisker- og fangererhvervet, gamle fiskere og fangere, fiskere og fangere der er kommet til skade under udøvelse af deres erhverv, mindesmærker for afdøde foregangsmænd indenfor fisker- og fangererhvervet. I særlige tilfælde kan der ydes støtte til fiskere og fangere, især de unge, efter fondens skøn.

Bestyrelsen for Carl Egedes Fond besluttede ved møde 5. december 2019, at hædre gamle fiskere og fangere samt foregangsmænd indenfor fisker- og fangererhvervet.

Modtagerne af hædersdiplomet er indstillet af de lokale fisker og fanger foreninger gennem de respektive kommunalbestyrelser. 

LÆS OGSÅ Fisker- og fanger legater uddelt i dag

Diplomerne blev overrakt på årets korteste dag den 21. december ved sammenkomst på det lokale kommunekontor eller bygdebestyrelsens lokale.

Bestyrelsen for fonden består af Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Jens Immanuelsen og næsteformand for fisker og fanger organisationen KNAPK, Karl Tobiassen.

Seks personer er blevet hædret i denne omgang. Legat modtagerne er:

Nukarleq Lars Lindenhann, Sisimiut

Karl Jeremiassen, Aasiaat

Ulrik Inûsugtok`, Attu

Hans Henrik Broberg, Qeqertaq

Gustav Simigaq, Qaanaaq

Andreas Ingemann, Kuummiit

LÆS OGSÅ Rejselegater for 716.000 kroner uddelt til Sermersooq-borgere