Sci-fi film er på trapperne

Filmproduceren Aka Hansen er sammen med sin medstuderende, og andre filmfolk fra Danmark, i gang med at optage til en filmserie, som hedder Polar. De er nu i gang med at optage de sidste scener i Nuuk.
Foto © : KNR
Skrevet af Nathan Kreutzmann
18. maj 2017 11:06

Filmholdet er i fuld gang med de sidste optagelser til filmserien.

- Det er super godt. Der er så mange mennesker som har givet bidrag, og ydet deres hjælp. Det er det gode ved det. Det kører meget godt, siger Aka Hansen.

Aka Hansen er sammen med sin medstuderende fra filmskolen Super16, og andre filmfolk, i gang med at filme i Nuuk. Tv-serien Polar vil være delt i 5 afsnit. Denne er i science fiction genren, og er ny i vores land.

- Denne sci-fi er lidt anderledes, også fordi det er første gang det laves her i Grønland. Dette er helt nyt, siger Aka Hansen.

LÆS OGSÅ Filmbranche klar med kontant støtte til grønlandsk webserie

Kultur sammensmeltning

Det er ikke første gang vi ser Aka Hansen i filmens verden. Hun har også været producer til den omtalte thriller 'Qaqqat Alanngui.'

Nu er det unge som har hovedrollerne i den ny filmserie. Disse unge hører en forfærdelig lyd fra naturen, og den lyd varsler om noget dårligt. De unge begynder at begå selvmord pga. den forfærdelige lyd, undtagen Ivik som har hovedrollen.

Og Der tales både grønlandsk og dansk i serien.

- Vi arbejder både på grønlandsk og dansk, hvor vi blander sprogene og kulturen, siger Aka Hansen.

Aka glæder sig

En af udfordringerne ved tilblivelsen af Polar, har været søgning af midler. Men nu er midlerne endelig på plads, og produceren kan næsten ikke vente til serien lanceres.

- Jeg glæder mig enormt meget. Der er så mange dygtige mennesker som arbejder med os. Især stor ros til vores skuespillere som klarede det så godt til trods for det var deres første gang. Det er jeg meget spændt på at skulle vise, siger Aka Hansen.

Serien Polar vises første gang i Danmark i oktober, og det er målet at den også skal vises i Grønland.

Der arbejdes også på, at serien kan vises på internettet.