Savnet mand er fundet igen

Den savnede mand er fundet igen blot en time efter, at politiet sendte en efterlysning ud.
Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn
Skrevet af Christine Hyldal
11. juli 2019 13:59

Erneeraq Zeeb er fundet igen, meddeler Grønlands Politi, blot en time efter, at ordensmagten sendte en efterlysning ud. 

Den 47-årige mand forsvandt efter en gåtur i Kangerlussuaq onsdag, men han blev fundet igen torsdag ved middagstid.

Han havde været på vandretur onsdag, men var blevet træt og havde derfor sovet ude i terrænet. 

Han var selv kommet tilbage efter sin tur i torsdag.

Politiet opfordrer til, at hvis man går i fjeldet alene, så skal man huske at fortælle sin familie og venner, hvor man er gået hen, og hvornår man regner med at være hjemme igen.