Sara Olsvig sender lang ønskeseddel til justitsministeren

Opdaterede love, krav om ligeløn og behandling til seksualforbrydere står øverst på listen over tiltag, som Naalakkersuisut vil have indført på justitsområdet i Grønland.
Foto © : Inuit Ataqatigiit, IA
27. november 2017 08:01

Hvis den danske justitsminister Søren Pape Poulsen mangler en ønskeseddel til jul, er der nu landet én på hans bord

Naalakkersuisoq for justitsvæsen, Sara Olsvig (IA), har netop sendt en 36 siders lang strategi- og indsatsplan til Justitsministeriet med et overblik over, hvor der er plads til forbedringer og nye tiltag på justits- og retsområdet herhjemme.

En oversigt, som Søren Pape Poulsen selv har bedt om. Og der er nok at gribe fat i, lyder beskeden fra Olsvig.

LÆS OGSÅ Regeringen vil afsætte 40 millioner til retsområdet i Grønland

Øverst på listen står ønsket om at få opdateret love på områder, som Danmark fortsat har ansvaret for i Grønland.

I dag laver Folketinget kongelige anordninger for Grønland, som er en slags light-udgave af de mere fyldige folketingslove. Men anordningerne kommer uden bemærkninger, der er væsentlige for at kunne tolke intentionen bag en lov. Ikke mindst for personer uden en juridisk uddannelse.

Arbejdet med opdateringen af lovene er dog allerede i gang i Justitsministeriet.

Ens løn for alle

På en fjerdeplads kommer kravet om ens lønvilkår for ansatte på justitsområdet uanset arbejdssted i Rigsfælleskabet.

I dag arbejder bl.a. grønlandske politi- og anstaltsbetjente under en anden overenskomst end deres kolleger i Danmark. Så sendt som i sommer indgik Grønlands Politiforening og staten en ny overenskomst, der stadig fastholder væsentlige lønforskelle mellem ansatte i den grønlandske og danske del af politiet.

Søren Pape Poulsen lovede under møder i foråret at ’se på sagen’, mens Sara Olsvig sammenligner sagen med det afskaffede fødestedskriterium og kalder forskellen ’uacceptabel’.

Fokus på seksuelle krænkelser

Et andet højtprioriteret ønske er at få etableret et behandlingstilbud til personer, som er dømt for seksuelle forbrydelser. Det sker ud fra ønsket om at nedbringe antallet af seksuelle overgreb på børn.

’Det sker bedst ved at sikre, at de personer, som krænker, får den rette behandling og dermed øge sandsynligheden for, at de ikke krænker børn igen, når de løslades’, står der i handlingsplanen.

LÆS OGSÅ Vi accepterer ikke ventetiden

Behandlingstilbuddet skal ske efter nærmere undersøgelse om behov blandt krænkerne. Og så vil Naalakkersuisut have politiet til at kaste sig over sager om seksuelle overgreb på børn inden for 24 timer efter en anmeldelse, som i dag er den frist, som kommunerne har til at gå ind i en sag efter underretning om et overgreb.

Inden for top ti er også ønsket om renoveringer af anstalte, domstole og politistationer landet over, ligesom det er et krav, at arbejdsvilkårene for forsvarer inden for kriminalsager bliver styrket.

Offerfond, konfliktråd og mentorordning længere nede på listen

Ifølge selvstyreloven kan Grønland hjemtage justitsområdet fra Danmark. Og det er på sigt planen, skriver Sara Olsvig i forordet til handlingsplanen. Men det vil først ske den dag, området er ’på et tilfredsstillende niveau, som ikke er ringere end niveauet i Danmark’, understreger hun.

Prioriteringen af områder, som den danske stat bør handle på, skal da også ses som et oplæg til samarbejde mellem Naalakkersuisut og Justitsministeriet og ikke som ultimative krav, skriver Sara Olsvig.

Men flere større områder, som tidligere har været højt på dagsordenen hos både Naalakkersuisut og hos de grønlandske politkere i Folketinget, har nu fået plads længere nede af listen.

LÆS OGSÅ IA vil løfte hele justitsområdet

Det drejer sig for eksempel om etableringen af rådgivning til ofre, som har fået en 21. plads, mens en offerfond har fået en 25. plads. Kravet om flere kommunefogeder, der også længe har været et omdiskuteret emne på grund af rekrutteringsproblemer, næves som nummer 38 i handlingsplanen.

En række kriminalpræventive tiltag som for eksempel et konfliktråd, der skal være med til at mægle i stridsager, står på en 34. plads, mens et forsøg med at yde mentorordning til nyligt løsladte personer har fået en sidsteplads som nummer 63 på listen.

I 2004 udkom Retsvæsenkommissionen for Grønland med en syv-binds lang betænkning. En stor del af anbefalingerne heri er aldrig blevet ført ud i virkeligheden.

LÆS OGSÅ Godt med kurser og værktøjer

LÆS OGSÅ Flertal afviser bredt løft af justitsområdet