Samråd skal granske økonomien i lufthavnspakken

I Inatsisartut hersker der så meget usikkerhed om finansieringen af lufthavnsbyggeriet, at alle spørgsmål i onsdagens samråd handler om økonomien.
Eksempelvis spørger udvalget, hvad lufthavnen i Qaqortoq kommer til at koste, og hvordan Naalakkersuisut vil sikre sig, at der anlægges en lufthavn i Qaqortoq? Foto © : Kalaallit Airports A/S
09. september 2020 05:47

Onsdag formiddag skal naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Karl Frederik Danielsen (S) i åbent samråd for at svare på spørgsmål om lufthavnsprojekterne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Det er Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, der har indkaldt Karl Frederik Danielsen, og her vil udvalget have svar på, hvad status er på projektet til i omegnen af 3,6 milliarder kroner, der risikerer at blive dyrere efter et annulleret udbud i Qaqortoq.

LÆS OGSÅ Lufthavnspakke nærmer sig slutspurt efter 10 års debat

- Som minimum bør Inatsisartut og samfundet vide, hvad der er op og ned nu, fordi det er en milliardstor investering, som samfundet betaler, og den ser ud til at blive for dyr ud fra den rammelovgivning, der er lavet, siger Múte B. Egede (IA), næstformand i finans- og skatteudvalget.

14 spørgsmål om økonomi

Forud for samrådet har udvalget sendt en række spørgsmål, som Departementet for Boliger og Infrastruktur skal svare på, og det er især den økonomiske del af lufthavnspakken, som udvalget kræver svar på.

Samtlige 14 spørgsmål handler således om finansieringen af lufthavnene, og især Qaqortoq-projektet er i fokus.

Eksempelvis spørger udvalget, hvad lufthavnen i Qaqortoq kommer til at koste, og hvordan Naalakkersuisut vil sikre sig, at der anlægges en lufthavn i Qaqortoq?

LÆS OGSÅ Udvalg vil have åbent samråd om Qaqortoq Lufthavn

- Lige nu oplever vi en coronakrise, som også har ramt vores økonomi, og derudover kan vi se sort på hvidt i medierne, at rammelovgivningen - altså de penge, som er sat som ramme - er ved at blive overskredet, siger næstformand i udvalget Múte B. Egede.

Der er skabt usikkerhed om byggeriet af lufthavnen i Sydgrønland, efter at Kalaallit Airports 20. august annullerede udbuddet af landingsbanen og tilhørende lufthavnsbygninger, fordi de fem bud, som selskabet havde modtaget, var for dyre.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq lover: Der vil komme en lufthavn til Qaqortoq - lige meget hvad

Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen har dog efterfølgende lovet, at der kommer en lufthavn på trods af det annullerede udbud.

Foto © : Doris Jakobsen

 

Du kan læse alle spørgsmålene, som Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg har sendt til Naalakkersuisut her:

 

Spørgsmål 1:

Det er bekymrende, såfremt KAIR allerede fra begyndelsen har haft til hensigt at udtrykke overfor Munck Gruppen A/S, at komme et bud, der holder sig inden for den ramme, Inatsisartut har besluttet, og at de samtidigt anså det som mulighed, at der kan ansøges om tillægsbevilling, såfremt projektet skulle vise sig at blive dyrere med tiden. Har dette været planen fra starten af?


Spørgsmål 2:

Hvad er status på lufthavsbyggerierne, og hvordan skrider anlægsarbejderne frem. Hvordan har Corona-sagen påvirket anlægsarbejdet med Atlantlufthavnene. Hvilke risikoelementer bør der efter Naalakkersuisuts mening være særligt opmærksomhed omkring. Hvad er Worst-case-scenario i forhold til økonomien, og findes der en plan B m.m.


Spørgsmål 3:

Har Naalakkersuisut overvejet muligheden for yderligere finansiering fra den danske stat, såfremt udgifterne til lufthavnsbyggeri i Nuuk og Ilulissat skulle stige markant? Når budgettet er vokset, vil det så ikke resultere i behov for yderligere af denne investeringen på 33 %?


Spørgsmål 4:

Hvad kommer lufthavnen i Qaqortoq til at koste? Hvordan vil Naalakkersuisut sikre sig at der anlægges en lufthavnen i Qaqortoq?


Spørgsmål 5:

Forventer Naalakkersuisut, at anlæggelsen af lufthavnene vil blive færdiggjort i henhold til planen?
Vil dette fordyre projektet i nægtende fald, og hvem skal betale for dette?
Har coronaens negative effekt på den globale økonomi, som forventes fortsat at gøre sig gældende i de kommende år, skabt behov for genovervejelse af beslutningen om lufthavnsbyggeri?


Spørgsmål 6:

Hvilket konsekvenser vil det have for medejerne, såfremt koncessionshaverne nægter at betale for forsinkelsen af byggeriet og derfor lægger sag an mod KAIR?
- Dette scenarie skal man være på forkant med – også rent økonomisk

 

Spørgsmål 7:

Har Naalakkersuisut, i erkendelse af forsinkelserne, overvejet at fremsætte ændringsforslag til den lovgivning, som udgør rammebetingelserne for lufthavnsbyggeriet.


Spørgsmål 8:

Hvor meget påregner man at forsinkelsen vil koste? Borgerne har krav på at få oplyst, om det i pressen (avisen Sermitsiaq) nævnte beløb på 800 mio. kr. er korrekt. Er Sermitsiaqs oplysninger korrekte?


Spørgsmål 9:

Er der mellem KAIR og MUNCK-gruppen pt. uenighed om tidsplan og pris for projektet?


Spørgsmål 10:

Overvejer Naalakkersuisut en revurdering af den sideløbende anlæggelse af lufthavnene, såfremt forsinkelsen har alvorlige økonomiske konsekvenser?


Spørgsmål 11:

Såfremt Naalakkersuisut påtænker låntagning i udlandet for at fortsætte forsinkelsen og den sideløbende anlæggelse af lufthavnene, hvornår vil dette blive fremlagt for Inatsisartut?


Spørgsmål 12:

Følges aftalerne med kommunerne i forbindelse med anlæggelsen af lufthavnene? Her er der tale om anlæggelse af veje til lufthavnene.


Spørgsmål 13:

Har Naalakkersuisut alternative overvejelse i forbindelse med lufthavnen i Qaqortoq? (På samme måde som i Nuuk og Ilulissat, hvor udefrakommende/interessenter kan være medfinansierende eller yde tilskud)


Spørgsmål 14:

Forinden Inatsisartut´s stillingtagen til lufthavnsprojekterne i november 2018 har Naalakkersuisut og Kalaallit Airport fremlagt oplæg over for medlemmer af Inatsisartut som grundlag for en beslutning.
Beslutningsgrundlaget, der indeholder undersøgelser, omhandler de lufthavne som aktieselskabet skal etablere og drive samt lufthavnen som skal finansieres gennem landskassen (Qaqortoq).
Hvad er der sket i den korte periode, der er gået siden man traf beslutning, som har bevirket en så markant afvigelse af forventede udgifter og ramme?
Har de rammer, man fremlagde overfor Inatsisartut, været realistiske fra starten af?


Det kan påregnes, at der stilles opfølgende spørgsmål under samrådet.

Kilde: Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg.