Samfundsforsker: Coronabekymring fylder mest i yderområderne
Minimal smitte og mange restriktioner.
Mens resten af verden det seneste år har kæmpet med katapulterende coronakurver, har Grønland stort set formået at holde sygdommen ude.
Og covid-19 ser da heller ikke ud til at have gjort skade på grønlændernes livskvalitet – i hvert fald ikke hos dem, som samfundsforsker Naja Carina Steenholdt fra Aalborg Universitet har spurgt i en ny undersøgelse.
- De fleste i undersøgelsen udtrykker, at de hverken er positivt eller negativt påvirket af covid-19 i forhold til deres livskvalitet. På spørgsmålet om, hvorvidt folk er trygge ved myndighedernes håndtering af pandemien, svarer de fleste, at de er meget trygge. Kun enkelte har givet udtryk for, at de er utrygge, og det er typisk i yderområderne. Det er ikke i byerne, siger Naja Carina Steenholdt.
LÆS OGSÅ Person er anholdt efter karantænetur på værtshus i Nuuk
Hendes undersøgelse består først og fremmest af interview og besvarelser fra i alt 16 personer mellem 18 og 65 år, der bor i henholdsvis Tasiilaq, Ilulissat, Uummannaq, Qaqortoq og Nuuk.
Derudover har hun analyseret kommentarfelter på medierne Sermitsiaq AG og KNR’s hjemmesider samt en række artikler og pressemeddelelser fra eksempelvis Naalakkersuisut.
Udsathed giver utryghed
Naja Carina Steenholdt understreger, at undersøgelsen er for lille til at kunne konkludere noget generelt om den grønlandske befolknings oplevelse af coronapandemien.
Men den kan give nogle pejlemærker:
- Ud fra besvarelserne ligner det, at der er et mønster. I byerne er folk meget trygge, og her har pandemien ikke haft den store betydning for livskvaliteten for de adspurgte – nogle siger endda, at de oplever mere frihed.
Naja Carina Steenholdt er post.doc ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.
- Det omvendte gør sig gældende i yderområderne, hvor folk er lidt mere bekymrede, og hvor det har en lidt større betydning for folks livskvalitet og for folks liv i det hele taget, forklarer hun og fortsætter:
-Det er jo dér, hvor man er mere udsat. Det er dér, hvor man har færre serviceydelser - i forhold til sundhed og i forhold til at få hjælp, så det giver mening, at det er derude, at folk føler sig mere utrygge.
Naja Carina Steenholdt henviser til Østgrønland, hvor der ikke har været nogen smittede, men:
- Det har haft indvirkning på erhvervslivet i Østgrønland. De mennesker, jeg har talt med, siger: De her restriktioner har ramt os rigtig meget.
Fyret under corona
Især turistbranchen og de små selvstændige har kæmpet for at holde hovedet oven vande under coronakrisen.
Og det har haft konsekvenser for flere af deltagerne i Naja Carina Steenholdts undersøgelse.
-Jeg er lidt overrasket over, at en del af dem, jeg har snakket med, faktisk har mistet deres arbejde. Specielt dem i turisterhvervet, men også selvstændige. Noget, der har undret mig, er, at man i Grønland ikke taler mere om den arbejdsløshed, der skyldes covid-19.
Samtidig slår hun fast, at hendes resultater overvejende tegner et billede af, at grønlænderne har holdt fast i det gode humør det seneste år.
LÆS OGSÅ Statsministeren vil have coronavacciner lavet i Danmark i 2022
- Fra mit perspektiv som forsker i livskvalitet, så er det jo opmuntrende at se, at folk stadig bevarer deres livskvalitet på trods af, at de lever i en pandemitid, siger Naja Carina Steenholdt, der i sin undersøgelse argumenterer for, at corona i Grønland i højere grad har være en mental pandemi i end en fysisk.
- Der har været relativt få smittetilfælde og næsten ingen spredning. Men det er noget, der har ligget i bevidstheden, det er noget, man har skullet gå og tænke over og bekymre sig over fra tid til anden.
Naja Carina Steenholdts resultater bliver efter planen udgivet som en videnskabelig artikel til efteråret i Tidsskriftet Grønland.
Artiklen får titlen ’Covid-19 Kalaallit Nunaanni – Indsigt i pandemiens betydning for liv og livskvalitet i Grønland’.
