Aili Keskitalo er præsident for Sametinget, som er en national, repræsentantiv folkevalgt forsamling for samerne i Norge. Hun har sendt en appel til det danske kongehus om at føre en samisk tromme tilbage til Sápmi. Foto: Kenneth Hætta, Sametinget

Samer beder dronningen om hjælp til at få bortført tromme hjem

En ældgammel tromme vækker store følelser for samerne i Norge. Den er blevet bragt ud med magt, og nu skal den hjem, lyder det fra sametingspræsident Aili Keskitalo.

Han hed Poala-Ànde eller Anders Poulsson. Han var same. Og i 1691 blev han arresteret for trolddom.

For han spillede på en særlig ceremoniel tromme, en såkaldt meavresgárri. 

Det gjorde han aldrig igen. 

Inden Poala-Ànde fik sin dom, blev han dræbt i fængslet, og da Norge dengang hørte under Danmark, blev hans tromme sendt til København. 

Her havnede den i kongens skatkammer, og nu tilhører den det danske nationalmuseum. 

Siden 1979 har trommen dog været lånt ud til et samisk museum i Karasjok i Nord-Norge. 

LÆS OGSÅ Nuuk Kunstmuseum køber 15 Pia Arke værker: Det er en drøm, der er gået i opfyldelse

Men 1. december udløber låneaftalen, og det har fået den nuværende præsident for Sametinget, Aili Keskitalo, til tasterne. 

Hun har sendt et brev til ingen ringere end Dronning Margrethe. Og hendes budskab er klart: Poala-Àndes tromme hører hjemme hos samerne.  

- Det er en tromme, der tilhører os, det samiske folk. Trommen var en vigtig del af vores verdensbillede og vores oprindelige religion og vores kulturhistorie. Det er en vigtig ceremoniel genstand, og vi vil ikke sende den tromme tilbage til København. Vi mener, at vi skal eje den. Den er vores. Den er bragt ud af Sápmi med magt, siger Aili Keskitalo til KNR.

Gidsler i udenlandske montre

Trommen er vigtig, fordi den repræsenterer samernes forhistorie, forklarer hun:   

- Den har en utrolig stor symbolsk betydning, fordi den blev forbudt. Den blev forbudt af menigheden, og den blev set på som en trussel mod kirke og stat.

Anders Poulsens tromme

Trommen her tilhørte samen Poala-Ànde eller Anders Poulsson. Han blev anholdt i 1691 for trolddom, og hans tromme blev i den forbindelse beslaglagt og senere sendt til København. 

 

Foto: RiddoDuottarMuseat, De Samiske Samlinger

Det betyder, at der i dag næsten ikke findes nogen trommer i Sápmi.  

- De fleste af de trommer, vi kender til, er på udenlandske museer i København, i Berlin, i London og Paris. Dér er vores ceremonielle genstande. Og for mig er der en stor sorg over, at samerne ikke selv kan se dem og opleve dem og forske i dem og observere dem. Jeg føler, at vores kulturarv er blevet revet bort fra os og fortsat bliver holdt som gidsler i museer langt borte fra det samiske område, siger Aili Keskitalo. 

Bøn til rigets samvittighed

Siden det samiske museum og Nationalmuseet endnu ikke er blevet enige om trommens skæbne, besluttede hun sig for at række ud til dronningen.   

- I Norge er det sådan, at kongen nærmest er rigets samvittighed, og i samisk tradition er kongen blevet set på som den sidste appelmulighed. Jeg ved ikke, om det også er sådan i Danmark. Men samerne har før sendt appeller til det danske kongehus. Så jeg synes, at det her er en sag, der fortjener at blive løftet op på det niveau.

I brevet til dronningen nævner Aili Keskitalo projektet Utimut, der begyndte tilbage i 1970'erne og gik ud på at bringe tusindvis af genstande, der i sin tid var blevet bragt til Danmark, tilbage til Grønland.    

- Vi tænker, at selve idéen om tilbageføring og begyndelsen af tilbageføring af kulturarv bør være kendt hos danske museer gennem det store Utimut-arbejde. Så vi håber, at man ser, at Danmark som en tidligere kolonimagt har et betydeligt ansvar for at tilbageføre kulturarv, som uretmæssigt er blevet ført ud af Sápmi i løbet af de mange hundrede år, Danmark styrede dele af Sápmi, siger sametingspræsidenten.

Hun håber, at Poala-Àndes tromme kan sætte tonerne for en fremtid, hvor endnu flere savnede ting finder vej hjem.  

- Og så håber jeg, at vi kan have en fin ceremoni i København, når ejerskabet af trommen bliver overført - at vi kan fejre samisk kultur og samarbejdet mellem Sápmi og Danmark og gerne også Kalaallit Nunaat og Norge. At vi kan gøre en højtidelig markering ud af det.   

Kulturministeren har det sidste ord

KNR har kontaktet både Kongehuset og Nationalmuseet for at høre, hvordan de ser på sagen om Poala-Àndes tromme. 

Kongehuset er endnu ikke vendt tilbage. Men fra Nationalmuseet er der kommet svar fra forskningschef Christian Sune Pedersen. 

Han skriver, at det er den danske kulturminister, der skal beslutte, om det samiske museum kan overtage ejerskabet af trommen.  

- Repatrieringssager tager væsentlig længere tid at afgøre end udlånssager, blandt andet fordi de skal besluttes af den danske kulturminister. Vi er i proces og håber på en endelig afklaring i foråret, skriver Christian Sune Pedersen og fortsætter: 

- Nationalmuseet er opmærksomme på trommens historie og den betydning, den har for det samiske folk, og dette indgår i museets overvejelser.   

Forskningschefen forklarer i øvrigt, at Nationalmuseet kan låne genstande ud fem år ad gangen. 

Når en låneaftale udløber, kan den forlænges.    

- Da vi har modtaget en anmodning om repatriering af trommen, vil det stille en udlånsanmodning i bero. Der er ikke tale om en hjemkaldelse af trommen, skriver han.

Den samiske tromme har også fanget folketingets Grønlandsudvalgs opmærksomhed.

Udvalgets formand, Aaja Chemnitz Larsen (IA), har for nylig sendt et spørgsmål til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om, hvordan hun forholder sig til sagen.

Der er i skrivende stund ikke kommet svar fra ministeren.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt