Foto: Camilla Dam/KNR

Samarbejdspartiet vil hilse tilkaldt arbejdskraft velkommen

Tilkaldt arbejdskraft skal integreres bedre i samfundet. For Grønland har brug for arbejdskraft udefra. Det mener Samarbejdspartiet.

- Vi skal være mere åbne overfor udefrakommende arbejdskraft og istedet sikre en ordentlig integration i landet. Sådan at de, hvis de kan, lærer sproget og bliver en del af vores nation på en fornuftig måde, siger medstifter af Samarbejdspartiet, Tillie Martinussen.

Hun nævner blandt andet sprogkurser, velkomstpakker og en holdningsændring som midler til at integrere tilkaldt arbejdskraft.

Tilkaldt arbejdskraft er jævnligt et tema i den offentlige debat. Senest i forbindelse med Royal Greenlands ansættelse af asiatiske fabriksarbejdere til fiskefabrikkerne.

LÆS OGSÅ Royal Greenland bør ansætte grønlændere

Det blev kritiseret af SIKs formand Jess G Berthelsen, der mener, at virksomhederne bør ansætte grønlandsk arbejdskraft. Til det siger Tillie Martinussen.

- Selvfølgelig skal vi bruge vores egen arbejdskraft i det omfang det overhovedet er muligt. Men foreksempel i vækstcentrene i landet, der ser vi, at der ikke er nogen reel arbejdsløshed, siger hun.

I efterået vedtog Inatsisartut en lov, der fjerner virksomhedernes mulighed for automatisk at få dispensation til at hente arbejdskraft til landet. Cirka samtidig foreslog Siumut også at begrænse stemmeretten for tilkaldt arbejdskraft. Et forslag der dog blev trukket tilbage.

LÆS OGSÅ Enoksen klar til at stramme reglerne for arbejdsløse

Formand for Partii Naleraq, Hans Enoksen har af flere omgange blandt andet kritiseret ansættelsen af kinesere på fiskefabrikkerne. 

Hos Samarbejdspartiet, mener man at modstanden mod tilkaldt arbejdskraft er den forkerte vej at gå, fordi der er brug for den arbejdskraft, der er kommet til landet.

- Jo mere tilkaldt arbejdskraft vi har, som udfylder de roller, hvor vi ikke selv har nogen uddannede og hjemmehørende, der kan, jo bedre for os, siger hun.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt