Qulaarpaa Samarbejde skal sikre censor-kvaliteten
Ilisimatusarfik vil øge fokus på at kvalitetssikre niveauet og dermed give samfundet vished om, at de karakterer der står på eksamensbeviset også er retvisende.
Evalueringen af Ilinniarfissuaq viste nemlig, at der tilsyneladende er huller i bolværket, og halvdelen af opgaverne i evalueringens stikprøve var bedømt urealistisk højt.
Ikke flere evalueringer med det første
En løsning kunne være en evaluering af de øvrige uddannelser på Ilisimatusarfik, men det bliver ikke tilfældet.
- Evalueringen af læreruddannelsen koster 1,5 millioner kroner, så det er ikke noget vi vil gøre hver dag, siger rektor Tine Pars.
Læs også EVA dumper Ilinniarfissuaq
Hun peger i stedet på, at den løbende overvågning af karaktererne og censorkorpset er vejen frem, så kan der eventuelt komme flere evalueringer på sigt.
Savner fællesskab
Og der er god grund til at fokusere på censorerne, siger Margrethe Sørensen, der gennem 20 år har været censor på Grønlands Universitet.
- Der er ikke nogen fælles vejledning for censorer, og der er heller ikke noget fællesskab mellem censorerne. De kender ikke hinanden. Altså, man hilser på hinanden, fordi der er eksamens aktiviteter på universitetet. Men derfra og til at få drøftet, hvordan en censorrolle skal udfyldes. Ja, det er ikke eksisterende, siger hun.
Læs også Ilisimatusarfik har hævet niveauet
Læs også Pars vil have fokus på fagligheden
Ilisimatusarfik skal holde internationalt niveau. Det har politikerne bestemt og skrevet ind i loven. Men universitetet har været længe om, at få procedurerne til kvalitetssikring på plads. Et øget samarbejde med garanterne for kvaliteten kan dog være en del af svaret.
Rektor Tine Pars
- Der tror jeg, at det er en rigtigt god ting, at vi holder et møde. Samler så mange censorer som muligt og får udvekslet erfaringer, siger Pars.
Ja tak, siger Margrethe Sørensen til det forslag.
- Jeg synes det er en fantastisk god idé, kvitterer hun.
Kan lærer af hinanden
Sørensen har måtte bruge meget tid på at reflektere over, hvordan hun giver karakterer på forskellige semestre og i forhold til studieordninger.
- Og mange af de overvejelser, dem må jeg gøre mig selv, for jeg har ikke haft noget sted, hvor jeg kunne hente hjælp til det, siger hun.
Læs også Afdelingsleder oplever fagligt svage studerende
For at gøre det endnu mere vanskeligt, så er mange studerende udfordret på dansk, som oftest er eksamenssproget.
Derfor fremstår opgaver måske ved første øjekast uforståelig. Her har Margrethe Sørensen selv erfaringer at dele.
- Der har jeg nogen gange simpelthen måtte skrive sætningerne ned, sådan så det blev korrekt dansk, for at se om den der begrebsforståelse var bagved præstationen, fortæller hun.
