TelePost: Søkablet er fisket op syd for Sisimiut

Reparationsskibet Horizon Enabler har nu fundet søkablet syd for Sisimiut og fisket det op.
11. marts 2019 17:01

Uendelige klager fra brugerne, ankomstsproblemer med skibet og fake news.

Vejen har været lang for at få repareret søkablet i Nordgrønland. 

LÆS OGSÅ TelePost har endnu ikke fundet løsning på søkabel-problem

 

Men nu er reparationsskibet Horizon Enabler nået frem og har fundet søkablet syd for Sisimiut.  

Faktaboks:
22. januar 2019: TelePost bekræfter at der er søkabelbrud syd for Sisimiut
25. januar 2019: Nødberedskabsteam er oprettet
29. januar 2019: Søkabelskib fundet: Skibet, som skal reparere søkablerne både i nord og syd er nu fundet og tager af sted fra Canada i midten af februar.
19. februar 2019: Skibet 'Horizon Enabler' på vej til Grønland
27. februar: Uvejr forsinker skibet
6. marts 2019: Horizon Enabler er ankommet til Nuuk
9. marts: Søkabelskib på vej mod Sisimiut
10. marts: Søkabel fisket op
Kilde: https://telepost.info/da 
 

- Arbejdet er i gang, og det går fremad, fortæller kommikationsarbejder i TelePost Paarnaq Hansen. 

Hvornår reparationen bliver færdig, kan Tele-Post ikke oplyse endnu, for man kender endnu ikke skadens omfang, oplyser Paarnaq Hansen.  

Kunderne i Nordgrønland har måttet kæmpet med langsomt internet siden starten af året. 

Siden 21. januar har folk fra Sisimiut til Upernavik kæmpet med meget langsomt internet på grund af bruddet på søkablet, der ligger på havbunden 30 kilometer syd for Sisimiut. 

Det er en trawler, som har ødelagt søkablet, har direktøren for Tele-Post tildigere sagt til KNR.