Sådan bliver vejret i Grønland i år 2100

Flere steder i Grønland har sommeren i år været rekordvåd.

Og for blot to år siden, var sommeren præget af lange tørkeperioder, som førte til store naturbrande.

Vejrrekorderne står i kø, og kigger vi ind i fremtiden, kommer vi til at opleve flere vejrekstremer.

I den nye hovedrapport fra FN's Klimapanel bliver det slået fast, at de ekstreme vejrhændelser hænger uløseligt sammen med vores udledning af drivhusgasser. Men hvad kommer forandringerne til at betyde for vejret i Grønland?

Det svar kender Martin Olesen, der er klimaforsker ved DMI.  

Sommer – perfekte forhold for naturbrande 

Sommervejret i år 2100 vil være varmere end i dag – faktisk helt op til fire gradere varmere.

Der vil altså være flere dage, hvor man roligt kan gå rundt i shorts og t-shirt og nye solens varme stråler. Læg dertil, at antallet af regnvejrsdage bliver færre. Det kan lyde tillokkende, men der er en bagside af medaljen: 

- Den samlede mængde regn vil egentlig være den samme, men når den kommer, falder den kraftigere og på færre dage. Sommerhalvåret vil samtidig være præget af lange tørkeperioder helt uden nedbør. Landskab vil derfor blive tørrere, og derfor bliver risikoen for kraftige naturbrande øget, siger Martin Olesen.  

LÆS OGSÅ Klimapanel forudser markant stigning i havniveauet

Grønland kan dog også høste fordele af de nye vejrforhold: 

- Vækstsæsonen i den sydlige del af Grønland forlænges markant, når temperaturen stiger. Havtemperaturen kommer også til at stige, og derfor vil nye fiskearter angiveligt søge mod nord, siger Martin Olesen. 

Vinter – færre dage på slæden og snescooteren

Retter vi fokus mod vinterhalvåret, kommer vi til at få flere dage med nedbør.

Der er faktisk tale om en kraftig stigning. Det meste nedbør vil dog falde som regn, da den øgede temperatur betyder, at vi får færre dage med frostvejr:

- Det bliver sådan, at man i Grønland får længere perioder med overgangsvejr. Det vil sige, at man får en kortere snesæson, og flere dage med regn. Man kommer også til at se en kraftig reduktion i antallet af kuldedage, hvor man kommer under minus 10 grader, hvilket får konsekvenser for slædekørsel og jagt, siger Martin Olesen. 

Grønland skal med i klimaaftale

I anledningen af at FN tidligere på uge udgav deres nye klimarapport bekræftede Pipaluk Lynge-Rasmussen (IA), at Naalakkersuisut vil leve op til IA’s valgløfte om at få Grønland med i Parisaftalen:

- Det er planen, at Naalakkersuisut vil underskrive Parisaftalen, så mon ikke det er på vej, siger Pipaluk Lynge-Rasmussen.

LÆS OGSÅ IA går til kamp for klimaet: Grønland skal med i Parisaftalen

Parisaftalen er en juridisk bindende international aftale, som går ud på at sænke den globale udledning af drivhusgasser for at holde klimaforandringerne stangen.

Indtil nu har Grønland ellers takket nej til aftalen, da den tidligere Naalakkersuisut med Siumut i spidsen mente, at den ikke tog hensyn til oprindelige folks ret til økonomisk udvikling.

KNR har været i kontakt med Siumut for at høre, om partiet stadig er imod Parisaftalen. Doris Jensen udtaler i den forbindelse:

- Siumut er ikke afvisende overfor Parisaftalen, men vi vil dog have, at der først bliver lavet en grundig vurdering af fordele og ulemper, før man skriver under. Det er vigtigt, at aftalen ikke kommer til at bremse vores økonomiske udvikling som land.