Rystelser på vulkanø i New Zealand hindrer bjærgningsarbejde

Redningsarbejdere kan ikke nå frem til de omkomne fra mandagens vulkanudbrud. I alt er ni meldt savnet.
Aktiviteten på vulkanøen White Island i New Zealand er øget, og det forsinker arbejdet med at bjærge de personer, der formodes at være omkommet på øen efter mandagens vulkanudbrud. Foto © : allessandrokauffmann/Instagram Allessandrokauffmann/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
11. december 2019 09:49

Aktiviteten på vulkanøen White Island i New Zealand er øget, og det forsinker arbejdet med at bjærge de personer, der formodes at være omkommet på øen efter mandagens vulkanudbrud.

Det oplyser myndighederne på et pressemøde sent onsdag eftermiddag lokal tid.

- Så snart vi er sikre på, at der ikke er nogen risiko, vender vi tilbage, siger han om arbejdet med bjærgningen.

LÆS OGSÅ Vulkanudbrud i New Zealand koster fem personer livet og flere meldes savnet

Seks personer er allerede bekræftet døde.

På et efterfølgende pressemøde har politiet opjusteret antallet af personer, der er meldt savnet, fra otte til ni. Der er tale om syv australiere og to fra New Zealand.

Derudover er der 30 kvæstede. 25 af disse er i kritisk tilstand med forbrændinger på over 70 procent af kroppen.