Putin har allerede været ved magten i to årtier som præsident eller premierminister, og kan nu i princippet være præsident til han fylder 83.Foto: Alexei Druzhinin/AFP/Ritzau Scanpix

Russerne giver Putin ret til præsidentposten frem til 2036

Med overvældende støtte til en forfatningsreform i Rusland kan Putin være præsident, til han er 83 år.

Russerne har åbnet døren for, at præsident Vladimir Putin kan blive ved magten frem til 2036.

Det sker, efter at et overvældende flertal i går har stemt for en forfatningsreform, der giver Putin mulighed for at stille op to gange mere.

Efter at 90 procent af stemmerne er talt op, viser officielle resultater, at næsten 78 procent af vælgerne støtter forfatningsændringerne.

Imens har 21 procent stemt imod reformen, oplyser valgkommissionen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

LÆS OGSÅ Russisk parlament vedtager lov: Putin kan blive siddende til 2036

Putin har allerede været ved magten i to årtier som præsident eller premierminister, og kan nu i princippet være præsident til han fylder 83.

Blandt de øvrige ændringer i forfatningen er et endeligt forbud mod ægteskaber mellem to personer af samme køn., samt at "troen på Gud" nu er skrevet ind i forfatningen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt