Nikoline Ziemer står bag Royal Greenlands satsning med at dyrke og høste tang i Maniitsoq. Foto: Inuuteq Kriegel / Royal Greenland

Royal Greenland tæmmer tang med tove i Maniitsoq

Royal Greenland har høstet 900 kilo hjemmedyrket tang i Maniitsoq denne sommer. Potentialet er stort, vurderer Nikoline Ziemer, der står bag tang-satsningen.

Det vokser på tove og vajer i havet, mens det stort set passer sig selv.

Ud for Maniitsoqs kyst har Royal Greenland plantet en ikke helt almindelig plantage. I sommer høstede virksomheden nemlig for godt 900 kilo sukker- og vingetang.

Det er virksomhedens andet år, hvor de forsøger at dyrke og høste tang. Bag satsningen står Nikoline Ziemer. Hun er Business Development Manager i Royal Greenland og har høje forventninger til projektet.

- Vi har dyrket tang, fordi vi mener, der er et stort potentiale i dyrket tang som spisetang. Det er noget, som er up-and-coming og som vinder frem på de europæiske og amerikanske markeder, siger Nikoline Ziemer.

Processen foregår ved at tage frø fra modne tangplanter. Planterne har Nikoline Ziemer hentet i havet, og inde på land skal frøene fra planten sætte sig fast på tove indendørs.

Det tager cirka fem uger, før frøene sætter sig ordentligt fast. Herefter bliver tovene sejlet ud og placeret i Royal Greenlands tangfarm, så frøene kan blive til planter.

Otte måneder senere kan høsten så gå i gang.   

- Det er ligesom med planter på land. Hvis du tager en jordbærplante, så har jordbærret små frø på ydersiden af skallen. Dem kan du sætte til at vokse. Det er præcis det samme, der sker med tang. Du sætter bare frøene til at vokse på torv i stedet, siger Nikoline Ziemer. 

Fra 900 kilo til 1000 tons 

Hun ser spændende perspektiver i at dyrke tang til kommercielt brug. Med de rette investeringer fra Royal Greenlands side kan en årlig høst på 900 kilo hjemmedyrket tang vokse sig til 1000 tons inden for fem år. 

Men før Royal Greenland kan begynde at dyrke tang i større mængder, så kræver det et smartere system end den nuværende metode. Derfor har Nikoline Ziemer taget kontakt til det norske firma Arctic Seaweed. Firmaet har netop lavet et system til at dyrke tang i større mængder.

- Hvis investeringslysten er der, regner jeg med, at vi kan opskalere til 200 tons inden for et par år. Og det er faktisk ret meget.

Hun påpeger, at virksomheden skal skalere op til at kunne høste godt 1000 tons eller mere for at få det ud over rampen på det europæiske marked.

- Det mål, jeg arbejder for, er 1000 tons inden for fem år, men det er selvfølgelig under forudsætning af, at min arbejdsgiver vil investere, siger hun. 

Der er vitaminer i tangen

Men hvorfor satse på sukker- og vingetang?

Ifølge Nikoline Ziemer er de to tangarter både sunde og nemme at arbejde med i køkkenet, og så kan tangen fungere som erstatning for de grøntsager, der kommer fra udlandet.

- Det her er noget, man bruger som en erstatning for grøntsager. Det her tang har ti gange så mange vitaminer og mineraler end landbaserede grøntsager, og så har det omega 3 og omega 6-fedtsyrer i, siger hun og uddyber: 

- Når du blancherer dem, bliver de bløde, men når du så bider i det har det et sprødt al dente bid. Det er faktisk ret fantastisk.

Den 29. august sætter Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Erhverv, Royal Greenland og Nunatta Atuagaateqarfia fokus på netop tang.

Det sker med et event om tangens rejse fra fjord til bord. Arrangementet foregår på biblioteket i Nuuk fra klokken 12 til 15.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt