Royal Arctic Line fordømmer arbejdsnedlæggelse

Rederiet RAL fordømmer arbejdsnedlæggelsen, som medarbejderne i Aalborg indledte i onsdags. Det skriver det selvstyreejet rederi i en pressemeddelelse.
Foto © : Destination Arctic Circle/Flickr Creative Commons
Skrevet af Jonas Fievé
23. juni 2017 15:49
Versionist Mads Pedersen

Arbejdet blev nedlagt da Royal Arctic Line forleden meldte ud, at man ville forlade den nordjyske havn til fordel for Aarhus.

Medarbejderne var utilfredse med, at de ikke var blevet orienteret om beslutningen, før selskabet udsendte en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ RAL-ansatte strejker for 3. dag i træk

Men Royal Arctic Line slår i en ny pressemeddelelse fast, at medarbejderne i Aalborg allerede blev orienteret om beslutningen tilbage i oktober sidste år.

LÆS OGSÅ RAL-direktør: Aalborg-ansatte var informeret om lukning

Derfor fordømmer RAL arbejdsnedlæggelsen, som ifølge rederi betyder, at skibene kommer til at ligge stille hen over weekenden.

- At medarbejderne i Aalborg vælger at fortsætte en ulovlig arbejdsnedlæggelse, der betyder 5 døgns forsinkelse på trods af, at der er fundet en løsning for den videre dialog er efter min mening dybt forkasteligt. Det er kendt af alle i RAL, at situationen skærpes af skibe, der er under reparation grundet uheld midt i højsæsonen” udtaler administrerende direktør Verner Hammeken i pressemeddelelsen