RG: Vi vil ikke kvæle nogen

Royal Greenland kan ikke se, hvorfor de skal udstilles for kritik fra Halibut Greenland i forbindelse med købet af anpartsmajoriteten i Qeqertaq Fish. - Vi er ikke ude på at kvæle nogen som helst overhovedet, siger produktionsdirektør Lars Nielsen.
Skrevet af Oline I. Olsen
05. december 2012 07:09

- Vi er ikke ude på, at kvæle nogen. Vi driver en forretning her, og alle de dispositioner vi foretager os, dem gør vi på fuldstændigt på 100 procent kommercielt grundlag, siger produktionsdirektør Lars Nielsen.

Royal Greenland købte i sidste uge 58 procent af anparterne i Qeqertaq Fish i Diskobugten, En handel som Halibut Greenlands direktør Niels Thomsen skarpt kritiserede, fordi han mener at Royal Greenland med skatteborgenes penge uhæmmet køber sig ind hos konkurrenter.

- For mig at se vil Royal Greenland gerne være den eneste aktør i hele Diskobugten og for den sags skyld også i hele resten af kysten. Det er en situation, som politikkerne skal gøre op med sig selv, om det er en situation man ønsker at havne i, siger Niels Thomsen og frygter at værdien af hellefisk ved indhandling falder, uden konkurrence.

Den kritik tager Royal Greenlands produktionsdirektør Lars Nielsen afslappet.

- Vi ser det her køb, som en naturlig skridt i at styrke vores position, og har vanskelig ved at forstår, hvorfor det skal udsættes for kritik, siger Lars Nielsen.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar i forhold til kritikken fra formanden for Naalakkersuisut Kuupik V. Kleist, der er ansvarlig for selvstyret ejet virksomheder i Grønland.