Rent vand i hanerne i Uummannaq igen

Vandbehandlingen fungerer igen normalt i Uummannaq, hvor et kabel er blevet repareret.
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Christine Hyldal
21. marts 2019 17:37

Udfaldet på vandforsyningen skyldes en defekt på et elkabel, som forsyner pumpehuset i Uummannaq med strøm.

Defekten resulterede i, at pumpen stoppede, og det gjorde det umuligt at pumpe vand fra den normale vandsø til behandling på vandværket.

Derfor blev forsyningen af vand flyttet over i en reservevandssø - men da man ikke var sikker på, at vandet der var af særlig høj kvalitet, anbefalde Landslægen i samråd med forsyningsselskabet Nukissiorfiit og Departement for Natur, Miljø og Forskning at udstede en kogeanbefaling for en sikkerheds skyld.

Men nu er der altså rent vand i hanerne igen, melder Nukissiorfii.