Rensdyrsæsonen for fritidsjægere er slut

Jagten på rensdyr for fritidsjægere sluttede torsdag. Erhvervsfangere kan dog gå på jagt året ud.
Erhvervsfangerne kan fortsat gå på jagt efter rensdyr i region 2, 3, 4 og 5 til og med 31. december. Arkivfoto Foto © : Erik Lomholt-Bek
Skrevet af Merete Lindstrøm
01. november 2019 14:31

Torsdag den 31. oktober var sidste dag for fangst af rensdyr i region 2, 3, 4 og 5 for folk med fritidsjagtbevis.

Det betyder også, at licenser til fritidsfangst af rensdyr skal returneres til kommunernes borgerservice senest 14 dage efter sidste jagtdag med fangstmelding – altså senest den 14. november. Kravet om returnering af licenser gælder også, selvom man ikke har fanget noget.

Erhvervsfangerne kan fortsat gå på jagt efter rensdyr i region 2, 3, 4 og 5 til og med 31. december.