Mange offentlige boliger trænger til at blive renoveret.Foto: KNR / Malik Brøns

Renoveringsefterslæb i det offentlige stiger med 500.000 kroner om dagen

Hver eneste dag stiger regningen for at renovere den offentlige boligmasse med en halv million kroner. Det fortalte naalakkersuisoq for boliger- og infrastruktur, Naaja H. Nathanielsen, under en spørgetime i Inatsisartut.

Renoveringsefterslæbet i de offentlige boliger nærmer sig to milliarder kroner, og hver eneste dag stiger den regning med hele 500.000 kroner.

Det står klart efter dagens spørgetime med naalakkersuisoq for boliger- og infrastruktur, Naaja H. Nathanielsen, fra Inuit Ataqatigiit.

Det fortalte hun i et svar til Demokraatits Nivi Olsen, der ville vide mere om, hvad Naalakkersuisut gør for at løfte området.

- Vi skal være sikre på, at vi ikke bare overdrager en kæmpe regning (til beboerne red.). Det har vi prøvet en gang før. Vi skal finde nogle varige løsninger, sagde Naaja H. Nathanielsen og fortsatte:

LÆS OGSÅ Huslejen dækker langt fra Selvstyrets regning til renoveringer

- Efterslæbet er jo ikke bare en milliard kroner. Det nærmer sig to milliarder kroner, og som jeg netop sagde tidligere i spørgetimen, så stiger det med 500.000 kroner om dagen.

Mere end halvdelen af befolkningen bor til leje

Naalakkersuisut arbejder med en helhedsplan, som stammer fra tidligere Naalakkersuisuts arbejde. En del af målsætningen er, at flere lejere skal købe og eje deres egen bolig.

- En del af løsningen er, at dem der har råd, skal boligforsyne sig selv, så den offentlige boligmasse er til dem, der ikke har råd til at gå ud og boligforsyne sig selv, sagde hun.

LÆS OGSÅ Halvdelen af boligerne i Grønland kræver renovering

Lige nu bor over halvdelen af befolkningen i offentligt ejede boliger. Derfor mener Naaja H. Nathanielsen, at det vigtigt, at det offentlige får gang i renoveringen.

- Det skal også være attraktivt at bo i de boliger, man har, og at man betaler for en ordentlig standard. Det er her, at renovering kommer ind og er helt nødvendigt, sagde hun.

- Vi kan ikke bare overdrage dårligt vedligeholdte boliger med en kæmpe ukendt regning. Det vil ikke være rimeligt.

LÆS OGSÅ Huslejen dækker langt fra Selvstyrets regning til renoveringer

Samtidig peger Naaja H. Nathanielsen på, at der er en stor tendens, at flere og flere folk ønsker at bo i en af landets større byer.

- Det skaber en boligmangel de steder samtidig med, at det er nedslidte boliger, så det kræver en helhedstænkning, sagde hun.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt